Som opstillet ved folketingsvalget skal du sætte dig ind i en masse vigtige og komplicerede sager, så du kan svare på vælgernes kritiske spørgsmål, når du står og deler løbesedler ud i indkøbscentret på lørdag. Men du skal selvfølgelig først og fremmest følge med, fordi du har et stort ansvar for vores fælles fremtid, hvis du bliver valgt.

Det er klart, at det er svært at skulle tage medansvaret for, hvad der skal ske i forhold til Saddam Hussein. De store spørgsmål om, hvordan Jorden skal være at leve på for de kommende generationer, er tyngende for alle, og det ansvar må føles endnu voldsommere, hvis du som medlem af Folketinget skal trykke på ja- eller nej-knappen om forslag, der skærer ned på hjælpen til Den Tredje Verdens fattige eller udsætter løsningen af verdens miljøproblemer.

Selvfølgelig må du læne dig op ad dit partis ordførere og eksperter på en række områder. Men som vælger skal jeg og andre beslutte, om vi vil stemme pådig. Derfor er det vigtigt at vide, hvad netop du vil arbejde for, når det gælder de lange perspektiver - spørgsmål om vores børn og børnebørn.

Du kan ikke være inde i alt, derfor kan det måske være fristende at slå automatpiloten til, når du skal mene noget om folkeskolen. Alle har jo gået i skole, så det er vel ikke noget, man behøver at sætte sig så grundigt ind i, tænker du måske.

Hvis det forholder sig sådan, vil jeg bede dig stoppe piloten et øjeblik.

Den formålsparagraf, som folkeskolen arbejder efter, er vedtaget af et meget bredt flertal, og det er meget høje mål, Folketinget sætter. Skolen skal ikke bare hælde bogstaver og tal på poderne, den skal skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse. Næste generation skal tilegne sig både kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, står der i formålsparagraffen. Og meget, meget mere. Så hvis du sammenligner med din egen skoletid, er jeg sikker på, at du vil kunne se, at det er voldsomme krav, Folketinget stiller til kommunerne og til folkeskolens lærere.

Og de krav kan ikke opfyldes, hvis man forsøger at efterligne Holland, som flere har været inde på i løbet af de seneste uger. Med 30-40 elever i klasserne har den enkelte elev ikke en chance for at udvikle sig alsidigt og personligt, som der står i den danske formålsparagraf, at de skal kunne.

Jeg er sikker på, at du ved, hvor ubehageligt det er at komme dårligt forberedt til et møde med vælgerne.

Sådan oplever folkeskolens lærere det også. Det er ikke nok at have hjertet på rette sted. Den skolelov, som Folketinget har vedtaget, betyder, at mange lærere skal arbejde med nye fag (natur/teknik og samfundsfag) og med nye arbejdsredskaber (informations- og kommunikationsteknologi). Og man skal hele tiden følge med i alt det nye, der sker (viden om, hvordan man lærer at læse for eksempel).

Folketinget har vedtaget en skolelov, som siger nej til tavlefysik og tørsvømning. Det er ikke nok at holde foredrag og rette opgaver. Der skal skabes et miljø, hvor hver eneste elev udfordres til at lære. Skolen skal på samme tid give kulturens kvaliteter videre og klæde eleverne på til at kunne tage ansvar i en uforudsigelig fremtid. Derfor skal lærerne følge fagligt med og forberede sig til arbejdet på helt andre måder end tidligere.

Før jeg overvejer, om jeg vil stemme på dig, vil jeg gerne være overbevist om, at du vil sikre rammerne for folkeskolens arbejde. De må nødvendigvis blive dyre. Men sådan har Folketinget bestemt, at skolen skal være.-th

Så hvis du sammenligner med din egen skoletid, vil du kunne se, at det er voldsomme krav, Folketinget stiller