Ifølge KL's annonce om lærernes aldersreduktion »kan en lærer på 60 holde fri i hele fire måneder« om året. Det er ikke korrekt. KL begår den fejl at blande »normaluger« a 37 timer og »læreruger« a 42 timer sammen.

Læreren arbejder nominelt 40 »læreruger« a 42 timer om året, hvilket giver samme arbejdstid som på det øvrige arbejdsmarked: 1.680 timer.

Når det arbejde, læreren udfører på et år, optræder som 40 uger i KL's opstilling, og han har »fri« i 12, er der naturligvis tale om »læreruger«. I opstillingen optræder de ikke desto mindre som »normaluger«, idet de sammen med 12 ugers »fri« udgør ét år. De 40 »læreruger« skal derfor omregnes til »normaluger«, hvilket giver 45,4, som er det tal, KL skal anvende i stedet for 40. Læreren får dermed 5,4 uger mindre »fri« end anført af KL.

Læreren på 60 kan derfor ikke, som KL hævder, holde »fri« i 17 uger, men i 17 uger minus 5,4 uger lig med 11,6 uger. KL sætter ydermere 175 timer til fem uger, hvilket er en tilsnigelse: tallet er 4,7. Når forskellen på 0,3 trækkes fra 11,6, er KL's 17 uger pludselig blevet til 11,3 uger.

De 175 timer, læreren over 60 har »fri«, udløser desuden ikke én eneste fridag, idet de er delt ud på 40 uger med to timer og ti minutter per uge.

På min skole får 5,25 lærere ud af 40 aldersreduktion, i alt 919 timer svarende til 1,16 procent af bruttotimetallet på 79.355. Hvis DLF i stedet for aldersreduktionen i 1922 havde fået en lønstigning på 1,16 procent, ville KL så også have taget den fra os i dag?

KL's angreb på aldersreduktion kan hverken begrundes med hensynet til folkeskolens økonomi eller dens organisatoriske drift. KL har ene og alene valgt aldersreduktionen ud fra dens demagogiske værdi.