Folkeskolens leder:

Sølle 45 minutter

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Test. Det drejer sig kun om 45 minutter, argumenterer forligsmagerne. Sølle 45 minutter om året.

Nej. Det handler om noget helt andet. Og meget mere. Alle erfaringer fra udlandet viser, at den slags obligatoriske kontroltest går bag om ryggen på både elever, lærere, ledere og forældre. Uanset hvilke holdninger man har til testenes betydning, kvalitet og omfang, går der test i hverdagen. Det bliver til »teaching for the test«. Spørg i England, Wales og Skotland. Spørg i USA og Singapore. Og spørg i Norge.

Men spørg ikke i Finland. For der bruger de ikke tiden på den slags. Der koncentrerer lærerne sig om undervisning, der virker.

Det, der er brug for, er test som pædagogisk værktøj - »testing for better teaching« - som kan sættes ind, netop når behovene melder sig. Og det er ikke kun 45 minutter om året.

-th

»Jeg er sikker på, at det hele falder ned og får de rette proportioner, når hverdagen indtræffer, og lærerne opdager, at disse test kun fylder 45 minutter om året« Bertel Haarder i Folkeskolen nummer 7»Man skal passe på, at man ikke laver en selvopfyldende profeti ved at fremmane et billede af en skole, hvor man kun øver sig i den næste test« Christine Antorini i Folkeskolen nummer 8