Et forunderligt forhandlingsskuespil om indholdet i ny læreroverenskomst kan aflæses i dagspressen og vores fagblad. Et afgørende, ufravigeligt punkt, som efterårskongressen '98 afgav som mandat til vores forhandlere, var ikke at forringe forberedelsesfaktoren uanset systemet, og hvad man kaldte den. Ved læsning af Folkeskolen nummer 6 (Anni Herfort, Tom Egholm/debatsider) tyder alt på, at dette er ved at ske - og at en sådan åbning/forringelse selvsagt kan blive en bekvem arbejdsgiverregulator fremover.

Argumentet for, at denne højtideligt aftalte kongresbeslutning måske alligevel er til forhandling, kan sikkert findes i udtalelsen: 'situationen er en anden i dag, hvor 144 medlemmer i Folketinget har meldt ud, hvor de står'. (Folkeskolen nummer 6, side 8, Anni Herfort). Det er klart, at en særlig indført og måske smart plantet, a la spindoctors, besparelsesrettet finanslovsudtalelse, vendt mod lærergruppen, gør et vist indtryk. Ligesom det gør indtryk, når en række partier/(flertal) på forhånd udmelder, at de vil tilsidesætte forhandlingsdemokratiet og danske arbejdsretlige normer og kutymer ved forudmeldt lovindgreb i et for staten eventuelt utilfredsstillende topartsoverenskomstresultat.

Men ligesom paven i Rom ikke skal eller har adkomst til at intervenere i lærernes overenskomstforhandlinger, må og skal forhåndstrusler fra regeringen heller ikke have denne aftaleundergravende mulighed mod det - af samme regerings ledende parti - højt besungne frie danske aftale- og overenskomstsystem. Vores topforhandlere i DLF har alene efterårets kongrestilsagn som udgangspunkt og forhandlingsmandat (naturligvis). Fokuseringen på, om vi får 50 millioner kroner mere eller mindre fra puljemidler, er underordnet i forhold til den øgede lærernedslidning og megabesparelse, man vil forære arbejdsgiverne ved eventuelt at påtvinge et øget undervisningstimetal og reduceret F-faktor. DLF-medlemmer har trods trusler udtrykt en fortløbende og enestående enighed om ovennævnte punkt, og det kunne jo blandt andet være, fordi lærerarbejdets øgede utaknemmelighed og stadige ophobning af næsten uløselige opgaver og politiske signalforvirring for længst har overskredet smertegrænsen for rimelighed, og at lærerne til enhver tid vil afvise at blive tvangspålagt flere intensive 'være på'-konfrontationstimer, der i sig selv, som i visse andre fag, burde have en omregningsfaktor.

Der er allerede røster fremme (Folkeskolen nummer 6) om i givet fald at deponere udmeldelse til DLF, og det må være klart for enhver, at hvis vores i millionklassen gagerede formand får fedtet sig ind i en arbejdsgivermilliardbesparelse på medlemmernes bekostning og i modstrid med mandat, er der tale om et eklatant tillidsbrud over for DLF-medlemmer, der troskyldigt betaler cirka 400 kroner per måned i fagligt kontingent i et helt arbejdsliv. I den sammenhæng er det værd at notere sig, at en række arbejdsmarkedsforskere vurderer, at en eventuel nødvendig konfrontationslinie fra DLF meget vel kan give såvel Kommunernes Landsforening som regeringen meget betydelige problemer, og overordnet nævnes en mulig afvandring fra folkeskolen. En folkeskole, der varetager et stigende antal vitale opgaver for samfundet.

Klavs Thygesen

Brøndby