Debat

Efteruddannelse - kvantitet eller kvalitet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som det fremgik af Folkeskolen nummer 4/1999 vil der blive foretaget store ændringer på lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Dette fremgår med al ønskelig tydelighed af Undervisningsministeriets udspil om fremtidens institutionsstruktur. Hvad angår efteruddannelsesområdet handler det om, hvem der skal varetage vores efteruddannelse, og hvor vores efteruddannelse skal finde sted og ikke mindst på hvilket grundlag, og om vi som lærere overhovedet får indflydelse.

Efteruddannelsen vil ganske givet blive placeret i fremtidige centre, hvor både et kommende Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og seminarierne ønsker at flokkes, mens afdelingerne ved Danmarks Lærerhøjskole (DLH), som i dag varetager vores efteruddannelse, og hvor vi som lærere har god indflydelse via afdelingsrådene og disses kursusudvalg, foreslås nedlagt.

Samtidig med dette radikale initiativ er der lagt op til væsentlige kvalitative forringelser af vores fremtidige efteruddannelse. For i bilaget til det netop udsendte udkast om institutionsstrukturen foreslår man følgende definition af efteruddannelsen: 'Ajourføring, opdatering og yderligere bredde i forhold til grunduddannelsen, fortrinsvis korte kurser'. Der er tre væsentlige forhold, der hermed fuldstændig ignoreres:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Efteruddannelse ved DLH defineres ved henvisning til lov om DLH og universitetsloven, hvilket betyder, at institutioner, der varetager efteruddannelse på dette grundlag, som hovedopgave har videregående uddannelse, at undervisningen enten er forsknings- eller udviklingsbaseret, og at deltagernes forudsætninger mindst svarer til lærereksamen.

Afdelingerne ved DLH har i fristyreperioden desuden arbejdet med at kvalificere 'den gode efter- og videreuddannelse'. Dette har konkret udmøntet sig i fem forudsætninger herfor, som jeg i forkortet form vil gengive:

* Den skal være aktuel og fagligt udfordrende og forankret i såvel skolens kultur og praksis som den almene didaktiske og fagdidaktiske forskning.

* Den skal være relevant set i relation til lærernes/skolernes og kommunernes formulerede uddannelsesbehov.

* Den skal udnytte brugernes erfaringer, udvikles og gennemføres i et dialogpræget samarbejde mellem DLH og brugerne.

* Den forudsætter, at skoler og lærere får mulighed for at videreudvikle egen praksis, og den skal stimulere vilje og evne til en omstillings- og kulturskabende skoleudviklingsproces.

* Den skal kvalificere ved evaluering af efter- og videreuddannelsen. Evalueringerne retter sig mod den enkelte uddannelsesaktivitet, samarbejdsformer mellem DLH og brugerne og effekten af aktiviteten skal kunne måles.

Af evalueringen af DLH fremgår det endvidere, at cirka 80 procent af kursisterne enten er meget tilfredse eller tilfredse med den nuværende efteruddannelse, og jo længere kursusaktivitet, jo bedre.

Michael Olsen

De studerendes Råd (DsR) ved Danmarks Lærerhøjskole

Forkortet af redaktionen

Powered by Labrador CMS