Bevillinger til informationsteknologi forsinkes igen, står der hen over mit nye Folkeskolen. - Jamen, hvad tænker de dog på! Jeg havde ikke lommetørklæder nok. Sendte straks familien i Brugsen efter flere! Ej heller havde jeg hoveder nok at tage mig til, men den model havde de ikke i Brugsen, havde aldrig haft den! Så det!

Hvor er det dog synd for os alle, både børn og lærere, at vi ikke hver kan få en bær- og kørbar maskine i morgen til at klare alt det, som vi hidtil har måttet kæmpe os igennem med hoved, hjerte og hænder og en masse svineri! Jamen, altså!

I tider, hvor klassesættene hænger i laser, hvis de overhovedet er der, hvor hvert kopiark registreres, hver samlemappe skal noteres, og man skal bede om hver en rulle tape, og farver er noget, man har fået én gang for alle: i 1. klasse - ja, da må man græde salte tårer, når man skuer forsiden af Folkeskolen nummer fem! Hvad sjov er der så ved at gå i skole? Der er garanteret heller ingen karusser i gadekæret, fordi vandet er forurenet. Ingenting at lave for flittige drenge! Men heldigvis kan hjernen stadig manipulere selv. Jeg klistrede bare en gåseflok hen over kørestolscomputeren, og min sjæl fik ro. Nu kan drengen rejse sig op, gribe sin vogterstav og få fornuft i sin hverdag igen. Han kan gøre gavn for fællesskabet. Bære med smil sin byrde - skønt han kun genner gæs på græs!

Hvornår slap vor gode Folkeskole-redaktør vogterstaven af det fælles bedste? - Den seneste tid har bladet ikke i tendens adskilt sig væsentligt fra vore selvhøjtideligste dameblade.

Hvordan tror du, at tidens lærer-trend er? Edb-freak.

Men hvor er min guru?

En kan ikke gøre det. På alle landets skoler i alle landets klasser hænger om føje tid Frank Jensen, Ole Vig Jensen og Ole Grünbaum side om side. Alle børn af både missionsfolk, grundtvigianere, muslimer, fremskridtsfolk og socialister vender hver morgen hovedet mod bedevæggen, før maskinerne tændes. Og igen om aftenen, før de slukkes. I informations-lykkelands-alderen er man på skolen fra 8-18 hver dag for at nå det hele - der er ingen Ø-, F- eller U-tid længere, kun edb-tid.

Fra hver maskine lyder hver morgen fra børnehaveklasse til 10. klasse den samme fælles morgensang, men kun ét vers, for man har jo travlt:

'Ingen er så tryg i fare

som comput'rens børneskare,

vores bedste ven blandt venner

al vor trang og længsel tænder.'

Og når man lykkelig efter endt trykknapdag kalder slutbilledet frem, høres alter de kære toner af den fælles aftensang:

'Slut er lykkens dag blandt dage

her er aldrig nød og klage

lyt nu til comput'rens stemme:

Tag et nattehvil derhjeme.'

Jamen, jeg kan ikke vente! Hvor bliver de penge og de maskiner dog af? Hvad skal vi lave med børnene i al denne meningsløse ventetid? Bare fordi de syge og gamle og børnene og de psykisk syge og de arbejdsløse og barnløse skal fise frem og tilbage over Storebæltsbroen og Øresundsbroen, og politikerne farer rundt i verden og over det ganske land og ikke kan passe deres arbejde - så kan vi ikke få vores maskiner.

Hvad venter vi på? Godot?

( Forkortet af redaktionen )

Elise Larsen

Aabenraa

Svar:

Af folkeskoleloven fremgår det, at edb skal integreres i alle fag. Hvordan kan man det uden maskiner?

-th