Karl Brøcher har i Folkeskolen nummer fem en lystig og eventyrlig 'kommentar' om kejserens nye forskning. Karl Brøcher er forvirret. Forskerne er ikke enige - det er ganske vist. Han har selv læst det i Avisen - og så må det vel stå til troende. Og hvis forskerne ikke er enige, så er det, de siger, vel noget sludder alt sammen. Eller er det?

Ja, hvis man alene henter sin argumentation fra aviserne, så er det ikke så svært at blive forvirret. Men nu skal man jo heller ikke tro, at aviserne fortæller hele sandheden. Hug en hæl og klip en tå! - ja, man skulle næsten tro, at den onde stedmoder var uddannet journalist - for nu at blive i eventyrstemningen lidt endnu.

Men går man bag om avisernes overskrifter, og de eventyr man kan digte på baggrund heraf, så presser virkeligheden på. Den danske rapport om den internationale læseundersøgelse: 'Den grimme ælling og svanerne? - om danske elevers læsefærdigheder' er - på trods af titlen - ikke noget eventyr. Den fremlægger undersøgelsesresultaterne, som de er, og tager ikke stilling til, hvis 'skyld' det er, at resultaterne ser sådan ud - vel vidende, at dette er et meget kompliceret, og i grunden også helt uinteressant problem. 'Skyld' er i dagens Danmark ikke noget særligt godt grundlag at bygge en fremtid på. Viden og eftertanke slår det med flere længder.

Når vi så skal forholde os til det, vi ved, så må vi konstatere, at danske 3. klasseelever i 1991 læste betydeligt bedre - med langt større indholdsforståelse - end 4. klasseelever fra Trinidad-Tobago. De læste til og med bedre end et udvalgt panel af erfarne danske lærere forventede det af dem. Men de læste samtidig betydeligt dårligere end 3. klasseelever i det øvrige Norden. Og vel at mærke uden at der er nogle oplagte forklaringer på det. Eleverne i det øvrige Norden har generelt ikke flere modersmålstimer, de har ikke flere materialer, de går i større klasser, har ikke så mange specialundervisningsressourcer, har flere integrerede elever, har mindre veludstyrede skolebiblioteker, har lige så mange udearbejdende mødre og ser lige så meget tv som danske elever.

Dette resultat fra en landsrepræsentativ undersøgelse omfattende 3. klasser med mere end 3.000 elever og 200 lærere og med en samlet elevtesttid på 75 minutter for hver elev ændres ikke af, at en anden undersøgelse af 1. klasseelever i 1995 finder tegn på, at der er lidt flere elever end tidligere, som nu kan læse enkeltord langsomt, men sikkert.

Det er på denne baggrund, vi skal vælge, om vi som strudsen Rasmus vil stikke hovedet i busken, som Holbergs Erasmus forklare os ud af sagen, eller om vi vil tænke efter. Er det mon muligt at gøre det bedre, end vi gør nu?

Jo mere viden en sådan eftertanke får at arbejde med jo bedre. Derfor arbejder vi på Danmarks Pædagogiske Institut troligt videre med at skaffe os viden om børn og unges læsning. Til sommer kommer der en rapport fra Nordlæs-projektet om modersmålsundervisningen i 1.-3. klasse i Danmark, Sverige og Finland. Samtidig er vi i øjeblikket i gang med at kontakte de 3. klasser, der deltog i den internationale læseundersøgelse, for at høre, om de vil deltage i en opfølgning, der kan vise, om det nu også er rigtigt, at ællingen bliver til en svane til sidst. Vi deltager også i evalueringen af en lang række udviklingsarbejder inden for læseundervisningen og forbereder en undersøgelse af gymnasieelevers læsning. For hvis vi skal bidrage til lærerstandens ekvipering, så foretrækker vi at både trend og tråd er gjort af et solidt stof, og ikke det rene eventyr.

Jan Mejding,

seniorforsker

ved Danmarks Pædagogiske Institut