Uskolet

Økonomisk trængte H&D-lærere må slå sten-saks-papir om sav, saks og symaskine

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er stor forskel på, hvor meget der er at gøre godt med, når der skal indkøbes materialer og redskaber til undervisningen i det nye fag håndværk og design på landets folkeskoler, viser en ny undersøgelse. Og når skoler med trængte budgetter skal beslutte sig for, hvilke indkøb der skal prioriteres, er lærerne tvunget til at tænke kreativt. »Hos os slår vi sten-saks-papir om sav, saks og symaskine«, forklarer en lokal håndværk og design-lærer. En anden fortæller, at de på hans skole var nødt til at slå terninger for at finde ud af, om de havde råd til at indkøbe et parti hvide plasticbægre, som han udtrykker det: »Der var ikke så meget at rafle om«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.