Debat

Planlæg Naturfagsfestival 2004

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Naturfagsundervisning er et højt prioriteret område i Undervisningsministeriet. Derfor vil jeg gerne slå et slag for den fjerde Dansk Naturvidenskabsfestival, som gennemføres i 2004 fra den 24. september til den 3. oktober. Nogen vil måske mene, at jeg er tidligt ude, men grunden til, at jeg gør det, er klar: Det er nu, I skal sætte kryds i kalenderen og begynde at forberede en spændende uge med spot på naturvidenskaben. Temaet for festivalen 2004 er Opdagelser og Opfindelser. Det handler om naturvidenskabens kreative sider og om elevernes egne evner til at hitte på.

Festivalen er en hands on-oplevelse. Når man sætter en hel uge af til at fordybe sig, kan man komme op fra bøgerne, væk fra skolen, ud i verden.

Motivation og læring bliver større, når man selv prøver at lægge hånd på naturen og dens videnskab. Jeg synes, I skal bruge ugen til at eksperimentere med anderledes undervisningsformer og fordybelse. Brug derfor festivalen til at kontakte omverdenen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Biblioteker, museer og universiteter holder særarrangementer. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner holder åbent hus. Over 200 foredragsholdere fra landets universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder står klar til at rejse ud og fortælle om spæn­dende forskning i alt fra iskerneboringer i Grønland til supercomputere.

Festivalen er samtidig en lejlighed til at inddrage de andre faglærere i naturvidenskaben. Dansk­læreren kan sagtens samarbejde med natur/teknik-læreren om at skrive historier om de emner, eleverne har arbejdet med i løbet af festivalen.

Jeg kan kun opfordre til, at man sætter alle sejl til. Jeg glæder mig til at se og høre om nye initiativer, der måske med tiden kan implementeres i den daglige undervisning. Held og lykke med planlægningen.