Kandidater i klemme

Universiteter blokerer for, at kandidater med faget psykologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet kan få en afsluttende uddannelse, der kan gøre dem til praktiserende psykologer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

318 studerende på Danmarks Pædagogiske Universitet befinder sig i ingenmandsland, fordi den nye kandidatuddannelse i psykologi ikke gør det muligt at blive praktiserende psykolog.

Det plejer at væ­re fint, hvis udbud og efterspørgsel passer sammen, men det gælder ikke for uddannelse af psykologer med lærerbaggrund.

På trods af at kommuner og amter hellere end gerne vil ansætte den type fag­medarbejdere på blandt andet Pædagogisk Psykologisk Råd­giv­ning (PPR), og på trods af at et stort antal studerende hellere end gerne vil tage uddannelsen, bliver der ingen bukser ud af det skind.

De tre universiteter med psykologiske institutter vil nemlig ikke oprette den korte afsluttende uddannelse, der skal til, for at kandidater med psykologi fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet, kan blive praktiserende psykologer.

»Det er en lang diskussion, som handler om, at psykologuddannelsen på DPU er vidt forskellig fra psykologuddannelsen på de andre universiteter. Derfor giver det ingen mening at oprette en afsluttende uddannelse hos os«, siger prodekan på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Ole Steen Christensen.

Professor Niels Egelund, leder af Institut for pædagogisk psykologi på DPU, mener, at det er noget vrøvl.

»Der er intet grundlag for at argumentere fagligt imod, at de andre universiteter opretter den korte uddannelse, der passer til vores kandidatuddannelse«, siger professoren. »Med undtagelse af klinisk psykologi matcher vores uddannelse fint deres psykologuddannelser. Forklaringen må være, at universiteterne ønsker at beskytte deres egne kandidater«

Ikke brødnid

Det afviser Ole Steen Christensen:

»Der ligger ikke brødnid bag vores holdning. Jeg har sammenlignet de to uddannelser, og der er så store forskelle med hensyn til både basale fag, forskningsmetode, arbejds- og organisationspsykologi og klinisk psykologi, at selv en masteruddannelse på et år ikke kan rette op på det. Desuden forstår jeg ikke, hvorfor DPU og andre er så forhippede på, at de pædagogisk-psykologiske kandidater skal kunne blive praktiserende psykologer og skal kunne få autorisation. Hvorfor kan DPU ikke se potentialet i sin egen uddannelse, i stedet for at den med vold og magt skal ligne vores?« spørger prodekanen.

Striden om uddannelsen af psykologer med lærerbaggrund er ikke ny. Den rækker tilbage, til dengang DPU havde en cand.pæd.psych.-uddannelse. De, der tog den, kunne efter et par år på arbejdsmarkedet opnå autorisation og blive praktiserende psykologer.

Da uddannelsen blev nedlagt i 2002, drog man et lettelsens suk i Dansk Psykolog Forening (DP). Her havde ledelsen i flere år set med skepsis på uddannelsen, fordi man mente, at den var for kort og havde et for lavt niveau.

Holdningen skyldtes, at mange cand. pæd.psych.er efter at have fået autorisation gik over og blev privatpraktiserende psykologer. Dermed konkurrerede de med de universitetsuddannede psykologer. I DP mente man, at det var en krænkelse af titelbeskyttelsen og en trussel mod professionen, at man kunne blive praktiserende psykolog uden at have den traditionelle uddannelse.

I langdrag

Ole Steen Christensen har tidligere siddet i et forsknings- og uddannelsesudvalg nedsat af DP, men han afviser, at det har indflydelse på hans holdning.

»Jeg har ikke længere tæt kontakt til foreningen, og universiteterne er ikke i lommen på DP. Det er ikke seriøst, hvis nogen tror, at DP ved mere om vores uddannelser, end vi selv gør«, siger han.

De tre universiteter med psykologuddannelse Århus, Aalborg og København er ifølge Ole Steen Christensen enige om at afvise at oprette den korte uddannelse, men institutleder Christian Jant­zen, Aalborg Universitet, har en lidt anden opfattelse.

»Vi vil ikke afvise at oprette uddannelsen, men der mangler en fornuftig begrundelse, og vi mangler klarhed over, hvad det er, KL ønsker. Det har vi sagt på møder med KL og Videnskabsministeriet, men vi har ikke fået de ønskede oplysninger. Derfor har vi for et godt stykke tid siden bedt ministeriet om at arrangere et nyt møde«.

Hvorfor skal der gå halvandet år med at opklare den slags spørgsmål?

»Det må du spørge KL og ministeriet om«, siger institutlederen.

Vil have en uddannelse

Hos KL er man ikke meget for at tegne og fortælle, så længe der er en forhandlingschance. Men

»Der skal ikke herske tvivl om, at KL mener, at der er brug for en pendant til cand.pæd.psych.-uddannelsen, og at det bør være en uddannelse, der i længde og indhold ligner den gamle uddannelse«, siger souschef Mikkel Harder, KLs kontor for kompetence og uddannelse.

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen, Næstved, er lidt mere åbenmundet.

»Der skal også i fremtiden kunne rekrutteres psykologer, som har en praksisrelateret viden om børn. Derfor er det vigtigt for kommunerne, at lærere og pædagoger på det pædagogiske og psykologiske felt kan skaffe sig en overbygningsuddannelse på diplom- og masterniveau«, siger Per B. Christensen.

Han understreger, at kommunerne af erfaringsmæssige årsager også lægger stor vægt på, at de, der får en psykologuddannelse, skal kunne opnå autorisation. Kan de ikke det, vil der blive rejst tvivl om deres faglighed.

»Når de kommer med en indstilling, skal forældrene opleve, at der ligger en rigtig psykologvurdering bag«, siger Per B. Christensen.

Ifølge formanden er det tyndt, hvis universiteterne afviser at oprette den afsluttende uddannelse med henvisning til, at man ikke ved, hvad kommunerne vil. De kommunale og amtskommunale myndigheder var fuldt ud tilfredse med den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse og ønsker ganske enkelt, at der fortsat skal findes en tilsvarende uddannelsesmulighed.

Formanden for Pædagogiske Psykologers Forening, Bjarne Nielsen, er enig. Der er ganske vist i de senere år blevet uddannet så mange cand.pæd.psych.er, at der ikke mangler skolepsykologer i kommunerne. Men den nuværende situation er uholdbar.

»Det er meget bekymrende og på længere sigt et kæmpe problem, at DPU-kandidaterne ikke kan komme videre«, siger Bjarne Nielsen.

318 på vej

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er meget fåmælt og vil kun via fuldmægtig Susanne Starzet, Center for Uddannelse og Forskningsinstitutioner, oplyse, at det fortsat drøftes, hvordan DPU-kandidatuddannelsen kan føre til autorisation som psykolog.

Om der kommer en løsning, og hvornår det i så fald sker, står hen i det uvisse, men det presser sig i høj grad på. Til sommer vil de første kandidater med den nye kandidatuddannelse fra DPU kunne tage deres eksamen. Der er 318 i gang på uddannelsen, og selvom de ikke er blevet lovet at kunne blive autoriseret som psykolog, er der ingen tvivl om, at mange af dem ønsker at blive ansat i PPR-systemet, oplyser Henrik Rude, der er kandidatstuderende og medlem af de studerendes råd på DPU.

Han studerer selv til cand.pæd.psych., men er med i et internet-community med 120 DPU-studerende, hvoraf mange går på kandidatuddannelsen.

»Der er ingen tvivl om, at mange drømmer om at blive psykolog, så det er på høje tid, der kommer en afklaring«, siger han.

Af de 318 er det kun 189, der har en lærerbaggrund. Resten kommer fra andre fagområder.

folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS