Hvordan bliver man en god projektleder

Hvor går den ganske almindelige lærer hen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Projektlederen var superdygtig. Der var styr på finanserne. Hun stillede krav, men var også fleksibel. Hun understregede hele tiden, at det var et fælles projekt. Hun sikrede, at alle blev taget med på råd. Hun skabte en resultatorienteret, men samtidig afslappet atmosfære. Hendes engagement var smittende.

Citaterne stammer fra interview med partnerne i et netop afsluttet Leonardo Pilot Projekt, altså et udviklingsarbejde på erhvervsuddannelsesområdet med deltagelse af institutioner fra flere europæiske lande. Formålet var at udvikle og afprøve et praktikmodul i udlandet for social- og sundhedsassistentelever.

Projektet har været en succes. Alle formelle krav er overholdt. Partnerne har sammen udgivet en håndbog og en video om planlægning, forberedelse og gennemførelse af udenlandspraktik. Alle involverede institutioner har udsendt og modtaget social- og sundhedsassistentelever til fire ugers ophold. Desuden har samarbejdet fungeret fortræffeligt.

Opgaven for mig som evaluator har blandt andet været at analysere, hvorfor projektet er lykkedes så godt, og her er det så, at partnerne fremhæver projektlederens kvaliteter.

Der er mange internationale projekter i uddannelsessektoren.

På folkeskolerne er de bedst kendte samarbejdsprogrammer Comenius og Lingua, men de er blot dele af Socrates-programmet, som også rummer Erasmus, Minerva og Grundtvig. Så er der Nordplus, venskabsbyprojekter, Interreg-projekter. I endnu større skala bistandsprojekterne i den tredje verden, som bliver gennemført af blandt andet Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke med støtte fra Danida.

I hvert enkelt projekt er der en projektleder, som samler trådene og holder processen i gang. Nogle af dem er fremragende, og andre er det ikke. Selvom også andre faktorer har betydning, er et projekts skæbne i høj grad afhængig af projektlederens kompetencer.

Der findes særlige uddannelser som international projektleder, blandt andet på Roskilde Universitetscenter. Private virksomheder tilbyder også projektlederkurser til arbejdsløse akademikere.

Men hvor går den ganske almindelige lærer hen, hvis skole har fået bevilget et Comenius- eller et Lingua-projekt, og som skal være projektleder de næste to-tre år? Ingen steder. Projektledelse på det niveau er learning by doing, og det er slet ikke den ringeste form for læring. Men det er noget af en belastning at skulle få et projekt til at køre helst godt og så parallelt med det lære, hvordan man gør og især ikke gør.

Det ville være oplagt at tilbyde pædagogisk diplomuddannelses-moduler (PD) i internationalt samarbejde og internationalisering. Erfaringerne med at gennemføre efteruddannelseskurser om den internationale dimension i undervisningen viser ganske vist, at det er vanskeligt at samle deltagere nok. Ikke at interessen fra lærerside har manglet, men der er så mange andre opgaver, som skolerne skal tage sig af, og som skolelederne prioriterer højere.

Men hvis nu modulerne blev udbudt som fjernundervisning, ville rekrutteringsgrundlaget være langt større.

PDen kunne indeholde emner som planlægning og budgetstyring, organisering, evaluering og formidling, men også antropologiske tilgange til kulturforskelle, kulturmøder og komparativ pædagogik.

Men formel uddannelse gør det ikke alene. Kompetencerne, de særlige egenskaber, som deltagerne i Leonardo-projektet fremhævede hos deres projektleder, dem kan man kun udvikle ude i virkeligheden gennem nonformel eller informel læring.

Man kunne forestille sig en kombination af PD-studier og praksis. At en studerende på PD i internationalt samarbejde samtidig var »føl« hos en erfaren projektleder. Ud over at den studerende ville lære noget om projektledelse i praksis, ville den erfarne projektleder få en velkvalificeret sparringspartner på det konkrete projekt.

Styrken ved PD er netop, at deltagernes praksiserfaringer mødes med studiets teori. Det kommer der nogle gode undersøgelser og konkrete handlingstiltag ud af.

Tove Heidemann er international koordinator på CVU-Sønderjylland.

Nærmere om projektet på

www.leonardo-old.com

Powered by Labrador CMS