Sofie i 6. klasse og hendes forældre skal fremover drøfte evner og forudsætninger med klasselæreren, mens vejledningen om valg af fag og ungdomsuddannelse overlades til vejlederen fra et fælleskommunalt uddannelsescenter.

Det kan blive konsekvensen af lovforslaget vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Danmarks Lærerforening er åben over for ændringer i vejledningen. Foreningen støtter oprettelsen af lokale centre, der kan koordinere og styrke den samlede vejledningsindsats i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Og der er perspektiver i en forbedret og mere ensartet vejlederuddannelse. Men en lovændring bør samtidig fastholde en vejledning, der har de konkrete elever i fokus. Vejledning i folkeskolen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og muligheder samt elevens ønsker og behov. Det forudsætter et grundigt kendskab til den enkelte elev. Og det er vigtigt, at forældrene inddrages aktivt. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen er i dag en integreret del af undervisningen i folkeskolens fag. Herved adskiller den sig i væsentlig grad fra praksis i mange ungdomsuddannelser. Hvis kvaliteten skal fastholdes, er det helt afgørende, at orientering og vejledning i folkeskolen fortsat gennemføres som en del af - og i nær sammenhæng med - skolens daglige undervisning. Det gælder ikke mindst undervisningen i erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, hvor en række emner indgår som helt naturlige elementer i fagene. Og det gælder den konkrete vejledning af eleverne, eksempelvis uddannelsesbogssamtalerne, der skal gennemføres fra 6. klasse og opefter.

Lovforslaget lever ikke op til disse krav. Det vil tværtimod svække såvel undervisning som vejledning i folkeskolen. Paragraf 19a om skolevejledning foreslås ophævet. Det betyder, at der ikke mere vil være uddannede vejledere med ansættelsesforhold i folkeskolen, som kan vejlede ud fra et kendskab til de enkelte elever. Skolen vil være uden vejledere, der har mulighed for at indgå i et dagligt, fleksibelt og ubureaukratisk samarbejde med klasselærerne om planlægning og gennemførelse af de konkrete undervisningsforløb. Og der vil mangle vejledere i skolen, som ud fra deres viden om uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold kan være igangsættere af projekter på skolerne, og som har kontakterne i forbindelse med praktik, virksomhedsbesøg, projekter med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner.

Det vil være et skridt i den forkerte retning. Vejledningen skal fortsat være en integreret del af folkeskolens undervisning. Det bør partierne sikre i det videre arbejde, så lovgivningen lever op til det erklærede mål: en styrket vejledning - til gavn for eleverne i folkeskolen.