Folkeskolen er noget i sig selv

Uddannelsessystemet bygger på værdier og er til for borgere, siger DLF's formand

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolen er ikke for brugere, og skolen er ikke en serviceinstitution. Skolen er for borgerne, og det er at devaluere hele uddannelsesområdet, hvis man begynder at kalde det et brugerområde.

Siger DLF-formand Anni Herfort til Undervisningsministeriets udmelding for nylig om, at ministeriet nu vil flytte sit fokus fra lærerorganisationer til elever og studerende, brugerne.

'Selvfølgelig er elever og studerende brugere af uddannelsessystemet, men de er ikke forbrugere i den forstand. Uddannelsessystemet bygger på værdier og er til for borgere', understreger Anni Herfort.

'Det er fint nok at sætte eleverne i fokus, det skal man alle vegne i uddannelsessystemet, men det er de ansatte, der - om jeg så må sige - kører biksen, og man kan selvfølgelig ikke skille elevernes udbytte og de ansattes muligheder for at gøre det rigtige og give dem den bedst mulige undervisning'.

Ministeriets budskab er, at det vil tænke på vegne af eleverne og de studerende, ikke på vegne af sektorerne og de ansatte. 'Det er trods alt af hensyn til eleverne og de studerende, at vi er her', har styrelseschef Ivan Sørensen sagt.

Ministeriet er derfor gået i gang med at formulere en énstrenget fagforståelse gennem hele systemet, således at der kommer en lige linie fra 1. klasse til magisterkonferens i dansk, matematik, biologi, engelsk og så videre.

DLF-formanden fastholder imidlertid, at 'folkeskolen er noget i sig selv'.

'Det har aldrig været folkeskolens opgave, og det skal heller aldrig blive folkeskolens opgave, at være målrettet i snæver forstand. Folkeskolen har et formål i sig selv'.

'Selvfølgelig skal skolen hjælpe eleverne med, hvordan de kan gå videre i forløbet, og give dem muligheder for at gøre det, men skolen skal aldrig være en uddannelsessektor, der bliver målrettet til det efterfølgende uddannelsessystem. Folkeskolen skal være meget mere end det'.

'Så hvis gymnasier synes, at eleverne ikke kan det rigtige, når de kommer, så må de se at få lært dem det. Det er ikke vores opgave', siger Anni Herfort.

Ikke forbrugerservice

En anden markant dagsorden i ministeriet lige nu er tydeliggørelsen af skolefagenes mål, som primært - ifølge ministerens gentagne udmeldinger - skyldes hensynet til en anden brugergruppe, nemlig skoleelevernes forældre.

'Det er fair over for forældrene, at de får at vide, hvad deres barn lærer i skolen. Men det er vigtigt at holde fast i, at de nye centrale kundskaber og færdigheder og de nye tillæg til læseplaner ikke skal være forbrugerservice. Det skal gøre undervisningen mere håndterbar for lærerne og være med til at hæve kvaliteten'.

'Når man gør målene klarere, må det derfor være i nogle termer og noget sprog, som gør, at vi professionelle kan tage fat. Det, mener jeg, er det fremmeste mål, og så er det en sidegevinst, at forældrene også får indsigt i, hvad deres børn lærer'.

'Og så er det utrolig vigtigt, at man, når man så skal gøre det ude i kommunerne og på skolerne, så får tid til det. Vi har ikke brug for, at man kaster et eller andet ud, som skal klares. Det her skal laves ordentligt, så det skal man have tid til', siger Anni Herfort.

Powered by Labrador CMS