Debat

Seidenfadenske skyklapper
Jeg ved ikke, om lærer Lykke Strømmens skuffelse over en lederartikel i dagbladet Politiken, der hænger folkeskolens dansklærere 1970-95 ud, skyldes, at hun har anset bladet for et demokratisk, pædagogisk velorienteret organ. Hvis dette skulle være tilfældet, må jeg sige, at det beror på en vildfarelse.
I modsætning til de andre landsdækkende aviser censurerer redaktionen i udpræget grad en demokratisk debat i læserbrevsspalterne, idet indlæg, der går imod bladets linie, så godt som aldrig optages. Det skulle ikke undre mig, om denne skyklaplignende bedreviden kan have påvirket bladets pædagogiske jugement i negativ retning?
Poul Andreasen
Lynæs.