Udefra ligner Skalmejeskolen i Sunds nordvest for Herning et lidt kikset 70'er-byggeri. Lukket og afvisende, næsten lidt fængselsagtig, ligger den for enden af en blind vej med snorlige parcelhusrækker, småfabrikker og kartoffelgårde på de fuldkomment flade, vintergolde marker.

Men indenfor tager skolen sig helt anderledes tillokkende ud med små pastorale atriumgårde med borde og bænke, små hyggekroge og masser af rum og plads til store armbevægelser.

Især afdelingen for de mindste børn tager venligt imod, ét stort rum med køkken, computere, garderobe, legetøj og borde og bænke spredt i lokalet. Det er her, skolen de sidste ti år har arbejdet på at udvikle en praksis, hvor 'det hele barn' er i centrum.

Ingen faste skemaer

Filosofien i indskolingen er, at eleverne fra børnehaveklassen til og med 2. klasse skal opleve sammenhæng mellem de mange aktiviteter.

Her er ingen faste skemaer; timerne er skiftet ud med aktiviteter, som i meget høj grad styres af børnenes ønsker og behov, og denne form for indskoling giver en mærkbart anderledes afslappet og kontrolleret hverdag, mener ophavsmanden til Skalmejeskolens metode, skoleleder siden 1973, Helge Andersen.

- Vores udgangspunkt er, at lærere og pædagoger har sammenfaldende mål for arbejdet, nemlig at udvikle børn, og gennem ti år har vi bevist, at de to faggruppers funktioner kan fungere side om side. Hos os er legen i centrum, og fantasien har gode vilkår. Børnene har blandt andet en obligatorisk skolegang på 30 ugentlige timer - normalt timeforbrug i 2. klasse er 20 til 21 timer.

Ud over en fast morgensamling og en fællesaktivitet, som slutter skoledagen, er det op til de enkelte lærere og pædagoger at tilrettelægge timerne sammen med eleverne, fortæller Helge Andersen.

Kompetencen mellem pædagoger og lærere er flydende på Skalmejeskolen, og arbejdsopgaverne er et fælles anliggende. Pædagog Jonna Kousgaard har været med i indskolingsprojektet siden begyndelsen i 1987, og hun synes, skolen er blevet betydeligt styrket af samarbejdet mellem de to faggrupper.

- Pædagogerne er gode til at iagttage og fornemme et bestemt behov hos et barn. Se, hvordan barnet trives, og holde tæt kontakt til forældrene. Mens lærerne er uddannet til at fokusere på det rent faglige, ligger styrken hos pædagogerne i at fremelske det spontane, legen og udfoldelserne. Men efterhånden er vi blevet gode til at arbejde i et team, og børnene - vi kalder dem ikke elever - skelner heller ikke mellem, hvem der er lærer, og hvem der er pædagog, siger Jonna Kousgaard.

Hun forstår ikke den organisatoriske debat om fordeling af stillingerne i indskolingen.

- Med den arbejdsform, vi har valgt, får vi mange flere positive input og flere vinkler på det, vi gør. Tingene bliver ofte vendt på hovedet. Vi kan som pædagoger for eksempel ikke arbejde med en timeopdelt dag, og det fungerer udmærket i praksis her på skolen, siger Jonna Kousgaard. De pædagoguddannede på skolen har status af børnehaveklasseledere.

Tid til sig selv

Ordet rytme går igen, når skoleleder Helge Andersen skal forklare Skalmejeskolens specielle pædagogik.

- Vi har skabt et element, som vi kalder tid til sig selv - altså en periode, som børnene har tilovers. Dagen er opdelt i tre faser: Indlæringsfasen, fritidsaktivitet og tid for sig selv, som vi også kan kalde kedsomhedspædagogik.

- I indlæringsfasen handler det for eksempel om at måle skolegården op, den ene dag regne i meter, den næste i centimeter, skrive på computer sammen med de enkelte elever, bygge en bro over bækken, beregne længde og bredde på stolper og lignende. Selvfølgelig er indlæringsforløbet styret af de voksne, og som på alle andre skoler skal eleverne til tider pukle og knokle for at lære at læse, skrive og regne.

- Fritidsaktiviteterne er meget afhængig af, hvad børnene har lyst til, men her er legen i nogen grad styret af de voksne, mens eleverne er helt overladt til sig selv i 'kedsomhedsfasen', siger Helge Andersen.

Netop børnenes behov for blot at sidde stille og stirre på de drivende skyer, krybe i skjul i en hule i en krog, nusse sammen, læse eller lege ved den nærliggende bæk er vigtige elementer i skolens pædagogik.

- Når børnene er færdige på skolen, skal de hjem til familien eller videre til andre fritidsaktiviteter. Hvis de voksne i skolen eller institutionen hele tiden er over dem for at overtage styringen, taber vi dem undervejs. De er trætte, når de kommer hjem, og i forvejen er der ikke så meget plads hjemme, når både far og mor arbejder, mener Helge Andersen.

Lyst til at lære

Selvfølgelig kan børn udmærket modtage undervisning uden leg. Men legen appellerer til fantasien, og uden fantasi kommer mennesket ikke så langt - se blot på Klods-Hans, der ikke ville have fået prinsessen uden at improvisere. Legen skal være en naturlig del af indlæringen, det giver børnene lyst til at lære, og det skaber god social formåen hos eleverne.

- Legen skaber værdier hos den enkelte, og her er det vigtigt, at de voksne er til stede i børnenes hverdag. Vores ansatte bruger ikke megen tid sammen med kollegerne. Hos os hedder frikvarterer pauser, og den tid bruger pædagoger og lærere også sammen med børnene i indskolingen, siger Helge Andersen.

Frokosten spiser børn og lærere sammen, og et rundt bord midt i det store lokale udgør 'lærerværelset'. Først når skoledagen er omme, finder lærerne sammen i 'folkestuen', som lærerværelset kaldes.

- Børnene kender mig fra børnehaveklassen, og det er en kæmpe fordel, at jeg følger med i både 1. og 2. klasse. Jeg ved, hvilke børn der måske har brug for særlig omsorg, jeg kender de skrøbelige og generte, og hvis børnene er åbne og trygge over for ét menneske, har de også lettere ved at åbne sig over for nye mennesker. Den viden, jeg opnår i børnehaveklassen, får de andre også glæde af, siger Jonna Kousgaard.

Gode rammer

De fysiske rammer er gode på Skalmejeskolen. En stor sportshal bruges flittigt af børnene, og udenfor er der oceaner af plads til at boltre sig på. Aktivitetsniveauet er højt. En stor gruppe børn spiller rundbold i hallen, nogle tumler med en bold udenfor, og nogle sidder og læser for sig selv. Børnene virker afslappede.

Fagligt er eleverne i første og anden klasse på samme niveau som jævnaldrende i andre skoler, og kravene i skoleloven er til fulde opfyldt. Og mere til, mener Helge Andersen.

- Loven stiller krav om, at børnene skal lære noget, og det gør de i høj grad her på skolen. Men samtidig danner de også værdier, som de kan tage med sig i det fortsatte skoleforløb. Et vigtigt element er at give børnene et grundlæggende selvværd, som giver dem overskud og lyst til at lære.

Når den frie tid i indskolingen er ovre, venter der børnene en mere almindelig skolegang på Skalmejeskolen. Stadig uden faste ringetider, men med skematimer, mindre tid til afslapning og en mere stresset hverdag. Skolen forsøger at fastholde den samme rytme som i de mindste klasser, men nu er det blot betydeligt sværere.

- Fra tredje klasse blandes lærer- og pædagogkulturerne ikke længere. Men det kan der måske laves om på, siger Helge Andersen og ser listig ud.

John Peters er freelancejournalist

Vores udgangspunkt er, at lærere og pædagoger har sammenfaldende mål, nemlig at udvikle børn Hvis de voksne hele tiden er over børnene for at overtage styringen, taber vi dem undervejs, siger Helge Andersen