Uskolet

Avis indstifter ny pris: 
Hvordan var din bedste elev?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dagbladet Politiken indstifter nu en ny pris, som skal hædre elever, der er »særligt gode til at tænde ild i lærerens øjne, skabe engagement og få undervisningen til at rykke«. Avisens uddannelsesredaktør uddyber: »De gode elever fylder alt for lidt i debatten om uddannelsessystemet. Vi ønsker at hylde de elever, der udfordrer og ­griber lærerne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver. Dem, der minder lærerne om, at de er lærere. Måske for resten af livet!«

Redaktøren tilføjer, at man med Politikens Elevpris samtidig håber at vinde nogle af de ­virkelig mange læsere i skolemiljøet tilbage, som de seneste år er sprunget fra som abonnenter.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.