Formålsparagraffen er flot en folkeskole, der hviler på to ben faglighed og evnen til at begå sig i et fællesskab.

»Men ser vi så på virkelighedens verden, og det er jo noget helt andet, så har der, siden paragraffen blev skrevet i 1993, i mine øjne været større opmærksomhed på det ene ben, det sociale, på bekostning af det faglige«, siger Danmarks nuværende undervisningsminister og kandidat for Venstre til en ny periode i regering, Ulla Tørnæs.

»Det betyder ikke, at jeg vil fjerne fokus fra de sociale kompetencer, men det betyder, at det er vigtigt, at vi får styrket kundskaberne og færdighederne«, siger Ulla Tørnæs og fortæller om sine planer for obligatoriske test som led i den løbende evaluering, pligt til at udarbejde planer, og hvordan man vil sikre ro og disciplin på hver enkelt skole samt øget fokus på forældrenes ansvar for at opdrage deres børn.

Men går man ind i Venstres principprogram, handler afsnittet om skole mest om, at pengene skal følge eleven, så forældrene har frihed til at bestemme, hvordan de vil opfylde undervisningspligten. De skal selv bestemme, efter hvilke principper deres børn skal undervises i grundskolen.

Er det i virkeligheden jeres skolesyn, at I ikke har et skolesyn, men ønsker, at det skal være op til forældrene?

»Det kan man ikke sige på den måde. At vi mener, forældrene er bedst til at afgøre, hvor deres børn skal gå i skole, betyder jo ikke, at vi ikke har et skolesyn«, siger Ulla Tørnæs og fastholder, at folkeskolelovens formålsparagraf passer fint med Venstres mål for folkeskolen.

»Men folkeskolens formålsparagraf dækker jo kun en del af de undervisningstilbud, der gives om at leve op til undervisningspligten. Jeg tror på, at det, at der er et alternativ til folkeskolen, faktisk er med til at styrke kvaliteten i vores folkeskole«.