Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den nyvalgte VK-regering satte straks efter valgsejren i november 2001 trumf på, da den ville have kommunernes pligt til at give tosprogede elever modersmålsundervisning ud af folkeskoleloven. Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ville ikke gå med til denne lovændring, men så gennemførte regeringen den med Dansk Folkeparti. Uhørt! lød det på Christiansborg, hvor det er skik, at man kun foretager revisioner, hvis samtlige partier i forligskredsen kan nikke ja til forslagene. Forliget var dermed brudt, og den traditionelle, brede politiske enighed om folkeskoleloven var væk. Forligskredsen havde foruden Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne bestået af Venstre, Kristendemokraterne, Centrum-Demokraterne og Fremskridts-partiet.
Regeringen ville foretage flere justeringer af loven, de såkaldte »Ti skridt til en bedre folkeskole«, og forhandlingerne måtte nu foregå i Folketingets uddannelsesudvalg. Da regeringen og Dansk Folkeparti fastholdt et ønske om at indføre nationale trinmål, måtte Enhedslisten, Kristendemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre gå ud af forhandlingerne. Regeringen vedtog så den 13. november 2002 lovændringerne sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der dermed kom til at udgøre den nye forligskreds sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det såkaldte Voks-kabinet, som det blev døbt af modstanderne.
Det er en ejendommelig situation: To af de partier, der var med til at formulere det skolesyn, som loven udtrykker, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er ikke længere med i forligskredsen, mens Det Konservative Folkeparti, der ikke kunne stemme for loven i 1993, nu er med i forligskredsen. Og Dansk Folkeparti, der er modstander af den udelte enhedsskole, som blev indført med 1993-loven, sidder nu med i forligskredsen.
Hvad siger de forskellige partier egentlig til det rod? Hvad vil de skolepolitisk? Hvad er deres skolesyn? Folkeskolen har talt med partilederne i den ophedede valgkamp og, hvis det ikke var muligt, med partiets ordfører på skoleområdet.
folkeskolen@dlf.org
