De Konservative går til valg på en time mere i dansk i 1., 2., 3. og 4 klasse og en time mere i historie i 4. og 5. klasse. Des-uden vil partiet reducere de fire linjefag i læreruddannelsen til to og give mere efteruddannelse til lærerne.

»Det er for at hæve kvaliteten i folkeskolen«, siger partiformand Bendt Bendtsen.

»Der er for mange, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige danskkundskaber til, at de kan få sig en uddannelse, og i det videnssamfund og i den globalisering, vi lever i, er det ikke godt nok. Der er skoler, der gør det rigtigt godt, og så er der andre steder, hvor det halter«, tilføjer han.

Han understreger, at lærerne skal beholde deres metodefrihed, men at det er et problem, at der ikke bliver grebet ind på de skoler, hvor det halter. Bendt Bendtsen vil derfor have mere tilsyn og mere central styring af folkeskolen.

»Jeg ønsker en mere central folkeskole, fordi jeg stiller krav til, at når forældrene afleverer deres børn, så skal børnene også lære noget, og der, hvor de ikke gør det, må der også være nogle konsekvenser«, siger han.

»Hvordan de så skal indrettes, det skal jeg lade være usagt. Men i dansk skolepolitik mangler der tilsyn med, om de enkelte skoler leverer de mål, de skal. Sammenligner vi os med andre lande, Sverige, England jeg siger ikke, at vi skal indføre de samme systemer, men der har man tilsyn med, at børnene når de mål, de skal nå«.

Så du vil gerne have noget mere tilsyn?

»Jeg vil i hvert fald gerne have en mere central styring af, at børnene når det, de skal«.

De Konservative kunne ikke stemme for folkeskoleloven i 1993. Den udtrykker en »antikundskabspædagogik«, der lægger for meget vægt på, hvordan man lærer, og for lidt vægt på, hvad det er, man skal lære. Partiet vil derfor have strammere og mere bindende læseplaner og flere test.

»Vi kunne ikke stemme for i 1993, fordi der ikke var nok fokus på kvaliteten og fagligheden. Men det går i den rigtige retning nu. Vi har fået mere kvalitet og flere timer«, siger Bendt Bendtsen.