Mindre centralisering og test, mere kreativitet og diskussion om hele børnesynet. Det er Marianne Karlsmoses og Kristendemokraternes syn på skolen.

»Vi må ikke ensidigt fokusere på de faglige færdigheder. Vi er næsten gået i selvsving med, at alt skal være målbart, og bruger ukritisk de internationale rapporter. Vi skal se på det hele menneske, på kreativiteten. Hele børnesynet er til diskussion, og det bliver en utrolig vigtig værdidebat i de kommende år«.

»Vi skal huske forældrenes ansvar, når vi taler om lærernes arbejdsmiljø og de urolige børn. Nogle siger, det bare gælder om at få mere disciplin, og at det er lærernes skyld, men det er altså forældrenes ansvar, at børnene er udhvilede og mætte, når de kommer i skole«.

»Jeg er meget kritisk over for al talen om flere test og hele den centralisering, der er sket. Det er derfor, vi står uden for folkeskoleforliget, selv om vi var med i forliget i 1993. Der skal være plads til forskellighed. Alt skal ikke styres fra centralt hold. Det overrasker mig, at den borgerlige regering er gået så langt med central styring. De ville have råbt vagt i gevær for længst, hvis Socialdemokraterne var gået så langt«.

Hun håber, at De Radikale og Kristendemokraterne vil gå styrket ud af valget, for i skoledebatten er de to partier tættere på hinanden end på de borgerlige og Socialdemokraterne.

Marianne Karlsmose mener, at folkeskolelovens formålsparagraf er vigtig.

»Der er tale om hele mennesker. Det faglige skal være der, men man skal lære at være en del af fællesskabet. Vi skal opdrage til åndsfrihed og demokrati. Det er vigtigt, men jeg frygter, at det er ved at gå tabt. Selvfølgelig skal alle lære at læse. Det er der jo ingen, der er uenige i, men de skal mere end dét«.

Kristendemokraterne ønsker at styrke historie og kristendom, fordi det er kulturbærende fag. For eksempel to timer kristendom ugentligt på alle klassetrin.