Fremover vil trusler mod lærere blive behandlet anderledes af Arbejdsskadestyrelsen. Flere sager vil nok blive anerkendt som psykisk arbejdsskade. I hvert fald har styrelsen fået endnu nogle principsager at gå ud fra i sagsbehandlingen.

- Jeg tror, at Arbejdsskadestyrelsen fremover vil besinde sig. De vil nok ikke være så hurtige til at afvise psykiske arbejdsskader, efter at vi nu har fået anerkendt to sager i Den Sociale Ankestyrelse, siger Jørgen Bruun Christensen, der er socialrådgiver i Lærerforeningen og arbejder med medlemmernes arbejdsskader.

Og direktør i Arbejdsskadestyrelsen, Finn Svarrer, bekræfter, at man ved behandlingen af kommende sager vil se på de nye afgørelser fra Ankestyrelsen.

- Som det altid er i et system med en overinstans, vil vi selvfølgelig i kommende sager sige: hov, hvad var det, Den Sociale Ankestyrelse sagde i de allerede kendte. Det er ligesom landsretten siger, når der er faldet en Højesteretsdom. Man bruger de tidligere sager som grundlag, man går jo ikke til Højesteret hver gang, siger Finn Svarrer.

- Men det er en hårfin grænse, når man skal afgøre disse sager. Vi ser hver gang på den helt konkrete sag, og derfor er det vigtigt, at begivenheden er så godt beskrevet som muligt.

Arbejdsskadestyrelsen bliver også nødt til at reagere på kendelserne fra Den Sociale Ankestyrelse, for de to anerkendte lærersager har nemlig sammen med fire andre været til principiel behandling i Ankestyrelsen.

Styrelseschef i Den Sociale Ankestyrelse, Karin Sejrsdal Christensen, fortæller, at man i forbindelse med den særlige og principielle behandling har indhentet supplerende oplysninger fra parterne. De seks afgørelser vil senere blive udsendt som Social Meddelelse, hvilket kan sammenlignes med en slags kommenteret Højesteretsdom. Disse afgørelser danner altså præcedens for kommende lignende psykiske arbejdsskader.

- I begge lærersager har vi lagt vægt på elevens alder og størrelse. Der er tale om store elever, der reagerer meget voldsomt. Der er fysisk kontakt, og her er der altså tale om konkrete hændelser, der går ud over, hvad man skal finde sig i som folkeskolelærer, siger Karin Sejrsdal Christensen.

Ankestyrelsen har desuden lagt vægt på, at den ene lærer var gravid, da hændelsen fandt sted, og at hun derfor var ekstra udsat, samt at truslen dermed virker stærkere psykisk. Om afgørelsen i dette tilfælde ville have været anderledes, hvis læreren ikke havde været gravid, kan styrelseschefen ikke svare på. Men hun henviser til, at eleven jo var fysisk stor og meget voldsom, hvilket Ankestyrelsen har lagt vægt på i afgørelsen.

Trusselbreve anerkender Ankestyrelsen ikke, hvis truslen ikke er af en så konkret og alvorlig karakter, at det kan sidestilles med et ulykkestilfælde.

Lærere må altså forvente at kunne blive udsat for trusselbreve i deres arbejde, men hvis et trusselbrev er meget konkret, eller hvis der henvises til lærerens familie, for eksempel med 'jeg ved, hvor du bor, og at du har små børn', så vil Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen nok se mere alvorligt på sagen.

På Lærerforeningens kongres i 1995 sagde formanden: 'vi agter ikke at affinde os med, at Arbejdsskadestyrelsen fastlægger, at det er forventeligt, at man som lærer i den danske folkeskole udsættes for voldelig og truende adfærd fra eleverne. Hvad er det, der er ved at ske med vores samfund, når voldelig adfærd i folkeskolen stadfæstes af myndighederne som forventelig? Det er forråelse og ansvarsforflygtigelse. Og et sådant forfald kan vi hverken som lærere eller samfundsborgere på nogen måde acceptere'.

Foruden Lærerforeningen havde også pædagogernes fagforening, BUPL, og sygeplejerskernes fagforening, DSR, modtaget lignende afgørelser efter sager om trusler. Derfor besluttede man i FTF-regi (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) at bede Arbejdsskadestyrelsen om et møde. Direktør i styrelsen, Finn Svarrer, deltog.

- Vi talte om formuleringen om, at 'det må man forvente i sit job . . .', fortæller Finn Svarrer.

- Vi havde skrevet den formulering som jurister, og vi havde ikke rigtig blik for, at vi dermed sagde, at der var noget, man i dette civiliserede samfund skulle finde sig i.

- Dét, vi mente, var, at man via sit job må forvente nogle ting. Politimanden må for eksempel finde sig i værre ukvemsord end så mange andre, og han må forvente at kunne komme ud for at finde en eneboer, der har ligget død længe, ligesom Falckmanden må forventes at kunne klare at se mere blod, end andre kan forventes at kunne klare uden at få psykiske mén. Men siden har vi set på denne formulering, og jeg tror ikke, at vi bruger den så meget i dag, men helt udryddet er den ikke. Men vi forklarer tydeligt, hvad der ligger til grund for en afvisning af en sag.

Siden kongressen i 1995 har vi forfulgt alle de sager, vi kunne forfølge, fortæller Jørgen Bruun Christensen.

- Men det er hver gang op til det enkelte medlem, om sagen skal forfølges videre efter et afslag i Arbejdsskadestyrelsen.

DLF fik desuden sin advokat til at udarbejde et juridisk notat om psykiske arbejdsskader.

Nogle af de ting, Arbejdsskadestyrelsen lægger vægt på i afgørelserne, er lærerens højde og vægt sammenholdt med elevens højde og vægt. Hvis en lille, tynd elev truer med en kniv, vil afgørelsen måske komme til at afhænge meget af knivens størrelse og de øvrige omstændigheder - om læreren er trængt op i en krog, eller om eleven ofte er meget aggressiv.

Det samme gør sig gældende ved en verbal trussel. Hvis eleven nærmest spytter ordene ind i hovedet på læreren, vil man i Arbejdsskadestyrelsen skønne, at det er mere voldsomt, end hvis eleven råber på længere afstand.

I tilfælde med trusselbreve bliver der lagt vægt på 'fjernhed', og at det er 'på papir'. Umiddelbart vil man i Arbejdsskadestyrelsen nok skønne, at det er mindre slemt, mindre voldsomt, end en verbal trussel.

Desuden er instanserne måske nok mere tilbageholdende over for at anerkende trusselbreve som årsag til en psykisk arbejdsskade, fordi de ellers kunne frygte, at der ville komme mange flere sager, og at det ville skabe præcedens.

hela

Vi har lagt vægt på elevens alder og størrelse. Der er tale om store elever, der reagerer meget voldsomt