Debat

Start en debat om baggrunden for indsnævringen af folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Åbent brev til Anders Bondo: 


Kære Anders!

I 2013 udbasuneres: Første gang i danmarkshistorien er gennemsnitsdanskeren blevet millionær skønt økonomisk krise. Forstå det, hvem der kan, men det kan måles og vejes og sættes ind i diagrammer. Det bliver det, og iklædt finansielle briller jagtes nye vækstmål. For eksempel i landbruget skal svineproduktionen øges med 1,5 millioner flere svin per år. Dong skal tilføres mere kapital og effektivitet. Hvem er bedre til det end US-finansieringsselskabet Goldman Sachs.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tv-udsendelsen om dansk svineopdræt viste, at dansk landbrug kun kan drives ved at overtræde lovene om miljø og dyrevelfærd samt 25.000 svin på lossepladsen per dag.

Goldman Sachs var en af de hovedansvarlige for den nuværende krise på grund af dens skalten og valten med verdensøkonomien, og den er klar til samme manøvre igen.

Dette er blot to enkle eksempler ud af mange tusinde på, hvorfor den danske folkeskoles formål indsnævres til at være i forreste front i fagene dansk og matematik.

At opdrage eleverne til hele mennesker med moralske, politiske og humane holdninger til det samfund og dets mennesker, som eleverne skal virke aktivt iblandt i deres voksenliv - ja, på baggrund af de to ovennævnte eksempler har det ingen interesse.

Så enkelt er det.

For nylig udkom en bog: »Civil ulydighed«. Her nævnes eksempler på, hvad vi gør, når der ikke blot står en folkeskole på spil, men også en klode med dens mennesker og dyr.

Jeg foreslår, at DLF organiserer debatter blandt landets lærere. Hvad gør vi som stand, hvis vi ikke længere vil tjene finansverdenens interesser, men den hele menneskeheds interesser?

Synes vanskelighederne store, må der ikke resigneres og gives op. Tværtimod må forårets humør og kræfter på banen igen.

Svar fra Anders Bondo