Nye kroppe

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

på ExperimentariumExperimentarium har åbnet en ny udstilling om menneskekroppen. I alt 800 kvadratmeter med hjerne og hjerte.

'Siden vi lavede vores første udstilling om mennesket i 1988, har den moderne teknologi givet os nye, ekstraordinære måder at se den menneskelige krop på. Det har vi udnyttet', siger projektleder Mette Stentoft om udstillingen. Blandt andet kan besøgende bruge varmesøgende kameraer, finde ud af, om de har svedige tæer, eller se et skiveskåret lig.

Udstillingen er inddelt i tre afsnit. 'Din krop i aktion' tilbyder blandt andet et kig ind i kroppen med svar på, hvor meget luft lungerne kan rumme, og hvordan man har det med smidighed, koordination og balance. I afsnittet 'Hjernen og sanserne' kan man for eksempel finde ud af, hvordan øjet reagerer på lys, se, hvordan hjernens erfaringer snyder synet, og prøve at sætte navn på dufte. Det sidste afsnit 'Dig, cellen og DNA' byder på quizzer og et kig på ens egne nedarvede karaktertræk.

Få flere oplysninger på www.experimentarium.dk