Kurt Rasmussen er død. Selv om vi de sidste måneder alle vidste, hvor det bar hen, kom det alligevel som et chok, da vi den 22. december 2001 fik at vide, at Kurt nu var død. Selv om han kæmpede, langt mere end nogen kunne fatte, måtte han alligevel til sidst give op over for kræften.

Ved Kurts død har vi mistet en meget afholdt og energisk kollega. Altid i gang med et nyt projekt og altid god for en fræk bemærkning. Vi her på 10.-klasse-skolen i Helsingør fik kun lov til at kende Kurt i 21/2 år. Han var med fra starten og kom dermed også til at præge skolen i meget høj grad.

Kurt var igangsætteren. Danskundervisningen og biblioteket var, hvad han især beskæftigede sig med her på skolen. Han så det som sin opgave ikke kun at bibringe eleverne teoretisk viden om den danske litteratur, men også at få dem til at reflektere personligt og tage stilling. Kurts engagement var der aldrig tvivl om, med entusiasme gik han i gang med alle opgaver. Han ville gerne blande sig i alt vedrørende skolen og dens ansigt, såvel udadtil som indadtil. Kurt var kreativ og udarbejdede vores informationsfolder i frækt og læsevenligt layout. Han var derudover vores uofficielle verdensmester i luftguitar og særdeles velbevandret i rockens historie.

Kurt kom fra Holmegårdsskolen i Hvidovre, hvor han også var en meget afholdt kollega og lærer. Han var primus motor til Holmeaftenerne, hvor forældre og børn i fællesskab lavede kreativt arbejde. Senere blev arrangementet udvidet med restaurant, som blev drevet af Kurt og eleverne i 10. klasse. Kurt var også 'teatertosset' og instruerede skolekomedier, altid med et budskab.

En anden ting, der fyldte meget i Kurts liv, var sporten. Han var særdeles aktiv såvel på Ramløse og omegns fodboldbaner som på skolens lærerhold.

Den største plads i Kurts liv havde dog Inge og børnene - Jakob, Sofie og Amalie - det var der ingen tvivl om. Vores tanker er tit hos dem, for hvem savnet af Kurt må være størst.

På kollegernes vegne

Lone Duerlund og Solvejg Petersen