Illum 50 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søndag den 27. januar fylder hovedstyrelsesmedlem John Illum 50 år. Forinden vil han lige nå at gifte sig med sin elskede Asta, som han hentede hjem til Odense fra Sjælland for et par år siden.

John Illum engagerede sig i Danmarks Lærerforenings arbejde, først som tillidsrepræsentant på Ejbyskolen i Odense, så som medlem af kredsstyrelse og nu som medlem af DLF's hovedstyrelse gennem seks år, de sidste to som næstformand i fagligt udvalg. Men fødselaren lægger stadig stor vægt på at skabe hygge og sammenhold blandt venner og i sin temmelig store familie, fortæller vennerne omkring ham.

Med fire børn har John Illum taget fine initiativer for at skaffe arbejde til den danske lærerstand gennem de sidste mange år, lyder den tilfredse melding på Odense Lærerforenings kontor.

Det er et fremtrædende kendetegn ved John Illum, at han er utrolig nysgerrig og parat til at snakke og hjælpe i enhver situation. I hovedstyrelsen er han kendt som en vedholdende og kritisk debattør, der forstår at holde gamle fagforenings- og lønarbejderdyder i hævd.