Det er en råkold og mørk dag. Kun et par grader over nul - lidt regn i luften og en af de dage, hvor lyset aldrig kommer over mellemgråt. Børnehaveklasse B med deres voksne fra Vadgård Skole har sat naturvejleder Søren Breinholt stævne ved indgangen til Jægersborg Dyrehave uden for København.

Børnene har de sidste par uger forberedt denne dag. De har snakket om hjorte, tegnet hjorte og forrige uge været i Dyrehaven og set på hjorte. Men i dag skal de have naturen helt tæt på på en ny måde. De skal overvære hjorteopbrækning. Se, røre og lugte.

På vejen ind gennem Dyrehaven stopper Søren Breinholt flere gange, samler børnene om sig og fortæller om dyr, dyrespor, indhegnede træer og nyplantninger, og børnene bliver spurgt og får lov at vise deres viden og interesse, og Søren lærer hurtigt navnene på de drenge, der skal holdes i lidt kort snor. Undervejs fortæller han også om skyttens arbejde. At der bliver skudt mange hjorte, så der ikke skal blive for mange dyr i Dyrehaven. Præcise oplysninger - forståeligt og brugbart for børn på fem-syv år og serveret med klar pædagogisk sans for samtalen med børnene.

Dyret er stort og stadig varmt

Skytten har skudt hjorten kort tid forinden, og den er stadig helt varm. Det viser sig at være en etårig kronhjort. Ikke med det mest imponerende gevir, men dog et par stænger på cirka 25 centimeter og en velnæret krop, der faktisk er stor, når man er tæt nok på til at røre. Som en af drengene siger: 'Ojh - kan en baby virkelig være så stor?' Og så bliver der rørt! Mange af børnene skal lige have fingrene i pelsen eller føle på det åbne øje, før Søren går i gang med kniven. Først skal tungen hives ud og skæres af. Den bliver båret rundt, så alle kan føle, hvor utrolig blød den er. Derefter bliver den lagt ud i skoven og giver anledning til en snak om ræve, krager og rovfugle.

Søren har prøvet det før, og mens han skærer spiserøret ud af hjortens hals og får bundet knude på det, griber han de første 'ad, bvadr' i opløbet. Han forklarer, at det er i orden at synes, det er lidt ulækkert, men man må kun sige det inden i sig selv, for ellers kan det smitte, så alle lige pludselig synes, det er ulækkert, og så bliver det en dårlig oplevelse.

Så viser han et stykke af luftrøret. Alle er enige om, at det mest ligner og føles som en støvsugerslange. Også hjortens tissemand bliver skåret af og lagt ud til de vilde dyr. På forbilledlig vis forklarer Søren, så alt virker naturligt og ligetil.

Herefter sprættes bugen op, og de varme tarme og maver bliver dampende lagt ud i skovbunden. Spændende at se alt det græs, hjorten har spist, og at høre om og se forskellen på de to maver. De mest tændte børn skal føle på det hele og ser ikke noget problem i at få hænderne smurt ind i blod - det kan jo bare tørres af i en tot græs! De børn, der trods alt synes, det er lidt for meget, eller at lugten er lige lovlig stærk, trækker af sig selv længere bagud, og enkelte vil hellere lege i skoven. På den måde regulerer de selv oplevelsen uden lærerkrav om at skulle stikke næsen i dyret.

Nogle musvåger og krager har for længst lugtet god mad. Det er en fantastisk oplevelse at se og høre rovfuglene tæt på, selvom de selvfølgelig ikke tør komme helt ned til maden og børneflokken.

Hjertet kommer med hjem

Til slut fortæller Søren om lunger, hjerte og mellemgulv. Hjertet vises frem, og det aftales, at børnene må få det med hjem for at lave dejlig mad eller måske bare for at 'pille lidt i det' og se på hjertekamre og blodårer.

Så tømmes bugen for blod, og hjorten er klar til, at skytten kommer forbi med bilen og kører hjorten til hængning og modning i cirka otte dage, før den skal flås og parteres og sælges. Ethvert forsøg på at lokke en hjortekølle ud af Søren mislykkes desværre for de voksne tilskuere. Hjortene fra Dyrehaven sælges kun som hele dyr.

Søren finder en pose med masser af våde servietter i sin rygsæk. Det er tiltrængt ikke kun til ham selv, men også til en masse små barnefingre, der har fået en stor oplevelse.

Herefter er det blevet tid til madpakker og saftevand i skoven før hjemturen med toget. Var der nogen, der undervejs klagede over kulde og råt vejr? Nej!

Stig Nørhald er fotojournalist

Jægersborg Dyrehave

Jægersborg Dyrehave huser en bestand på cirka 2.000 hjorte fordelt på 300 krondyr, 1.600 dådyr og 100 sikahjorte. Der skydes årligt omkring 700 dyr, hvilket svarer til den årlige tilvækst.

Jægersborg skovdistrikts tre naturvejledere medvirker hvert år fra november til februar på cirka 50 ture, hvor skolebørn kan overvære opbrækning af en hjort, så omkring 1.000 børn hvert år i Jægersborg Dyrehave får denne oplevelse. Tilskuerne spænder fra børnehave til gymnasium og enkelte på videregående uddannelser.

Jægersborg Dyrehave forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen/Jægersborg Statsskovdistrikt, der kan kontaktes via www.sns.dk