Frikvarter

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Digterkroning

Dan Turèlls grav på Assistens Kirkegård har opnået kultstatus. Besøgende lægger cigaretter, guldøl med mere der.

Ifølge 'Hvem Ligger Hvor'?

Bogen om københavnske kirkegårde

Nationallitteratur

Holger Drachmann bestræbte sig i 'Der var engang' på at lyde som en blanding af Skamlingsbanken, Jelling-stenene og Dybbøl Mølle.

Ifølge Niels Birger Wamberg

Litteraturpris

Jeg ved ikke, hvilke bøger jeg får mest ud af: De, der holder mig vågen om natten, eller de, der får mig til at falde i søvn.

Disraeli

Karakterskildring

(Om Oehlenschlägers Digte 1802, blandt andet 'Guldhornene'). Jeg havde hidtil troet om ham, at han havde anlæg, skønt rå og udannet, til engang at blive digter, men nu tror jeg, han er dum og ikke rigtig i hovedet.

P.O. Brøndsted i brev

Smudslitteratur

Da Flaubert udsendte romanen 'Salambô', meddelte han, at den 'vil være uforståelig for damerne . . . vil irritere arkæologerne . . . og skaffe mig navn for at være pæderast og menneskeæder'.

Ifølge Lise Sørensen i efterskrift

Triviallitteratur

Rektor Meisling havde i enhver henseende undervurderet sin elev, og da de skiltes, sagde han til H.C. Andersen: 'Jeg vil ikke udelukke, at De engang vil kunne skrive en drikkevise'.

Ifølge Johannes Møllehave

Dichterliebe

De kvinder, jeg har interesseret mig for, har jeg alle fået min vilje med, og heri er der intet underligt.

Morten Korch i sin dagbog 18. juli 1910

Happy ending

Den fundamentale drøm hos enhver kritiker er, at hans forfatter skal dø.

Klaus Rifbjerg