Familielivet er truet

Lektier har nået et omfang, der truer det amerikanske familieliv

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det stærkere og stærkere pres på de amerikanske skoler er flyttet til - køkkenbordet.

I det ellers så liberalistiske land, hvor hvert enkelt individ har rettigheder, som staten ikke kan krænke, har systemet faktisk lirket sig ned i de amerikanske børns skoletasker og dikterer, hvad amerikanske forældre skal snakke med deres børn om og hvor længe.

'Politiet skal bruge en ransagningskendelse for at måtte komme ind i dit hus, og i nogle stater må du skyde uinviterede gæster, der kommer ind i dit hjem, men lektier finder deres veje ind via vore børns skoletasker og sætter sig indirekte på vor mest private tid med dem. Lektier dikterer, hvad vi må tale om med vore børn', hedder det i en ny provokerende bog fra de to tidligere lærere og nuværende forskere Etta Kralovec og John Buell.

'Vi tør næsten ikke sige, at vi bruger tid hver aften på at træne vort samfundssind - for det vækker tanker om Big Brother. Men det er faktisk præcis dét, som lektieritualet handler om: Staten - i form af skolen - har invaderet vor familie med sin dagsorden'.

Sådan - slam! Den stærkt kritiske bog - 'The End of Homework' - er landet lige mellem skolebøgerne på køkkenbordet i en tid, hvor omfanget af lektier i det amerikanske samfund er gået i selvsving i visse skoleområder. Og ud over at påstå, at staten har invaderet den enkeltes ukrænkelige privatliv, stiller forfatterne det provokerende spørgsmål, om børn egentlig ikke bliver dummere af at læse lektier: Enten fordi de opgiver skolen helt, eller fordi lektier ikke giver dem tid til at øve andre færdigheder end de intellektuelle.

Mindre klassestørrelser

I bogen påstås det også, at lektier er med til at øge ulighederne i et samfund, der ganske vist i sin uafhængighedserklæring hævder, at alle bliver skabt ens, men derefter gør alt for at understrege, at nogle er mere lige end andre: Ikke alene er de offentlige skolers standard vidt forskellige, men selv inden for den samme skole er adgangen til lærdom ulige. Børn har ikke den samme adgang til at læse lektier hjemme i rolige og fredelige omgivelser. De har heller ikke den samme adgang til forældrenes hjælp, fordi en stadig større andel af amerikanske forældre er enlige eller arbejder mere end nogensinde før.

Så samtidig med at lektiepresset stiger, er den enkelte families mulighed for at støtte og hjælpe barnet i hjemmet blevet udhulet.

Forfatterne foreslår derfor, at amerikanske forældre, lærere og politikere retter blikket mod de stater, hvor det rent faktisk er lykkedes at hæve børnenes præstationer uden at fokusere på lektier, for de har nemlig tre ting til fælles: De har mindre klassestørrelser, bruger flere ressourcer til læreruddannelse og -udvikling samt tilbyder gode og tilgængelige førskoleprogrammer.

'Og derudover vil vi foreslå en længere skoledag for eleverne i high school, så alle elever får de samme muligheder og adgang til støtte til skolegangen', siger John Buell.

dp

Forfatterne til bogen 'The End of Homework - How Homework Disrupts Families, Overburdens Children, and Limits Learning' er Etta Kralovec, læreruddannet, uafhængig forsker, underviser selv lærere i dag, samt John Buell, også tidligere lærer samt forfatter.