Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Dagen før juleferien skulle begynde, var Fredenskirken i Viby fyldt til sidste plads af familie, venner, tidligere kolleger og elever, som var kommet for at følge Grethe til hendes sidste hvilested. I kirkens midtergang lå et væld af kranse og buketter i de skønneste farver som en sidste hilsen til blomsterelskeren Grethe med den udprægede æstetiske sans.
Grethe kom til Rosenvangskolen i 1976, da Nørre Boulevard Skole blev nedlagt, og hun blev her en særdeles afholdt og respekteret lærer og en skattet kollega. Med stor flid og energi dygtiggjorde hun sig i faget tysk, som var et nyt undervisningsområde for hende. Hun engagerede sig fra starten i udvekslingen med Rosenvangskolens tyske venskabsskole og knyttede personlige venskaber med tyske kolleger.
Som dansk- og klasselærer var hun elsket og værdsat af både elever og forældre for sin dygtighed og sit personlige engagement. Men ikke mindst inden for specialundervisningen kom hendes indfølingsevne og omsorg for de svageste til udtryk.
Grethe interesserede sig oprigtigt for de mennesker, hun færdedes iblandt.
Kollegerne satte stor pris på hendes venlige og imødekommende væsen. Hun var en berigende samtalepartner, god til at lytte og til at opmuntre, når der var behov for det.
Grethe elskede sit arbejde som lærer, og det var derfor en stor sorg for hende, da hun i 1995 måtte lade sig pensionere på grund af sygdom. Hun fik i foråret 1995 en hjerneblødning. Med beundringsværdig energi og god støtte fra familie og venner genvandt hun talens brug og så megen førlighed, at hun ikke blot kunne færdes, men også blev i stand til at køre bil, hvilket gav hende en uafhængighed, der betød meget for hende.
Trods sin sygdom formåede Grethe at bevare kontakten til venner og kolleger og til sin gamle klasse, som hun besøgte i begyndelsen af december. Få dage senere blev hun ramt af en ny hjerneblødning og døde uden at være kommet til bevidsthed. Det kan synes uretfærdigt, at et menneske som hun, der levede sundt, ofte færdedes i naturen og havde så mange kvaliteter som menneske, ikke er her mere.
I vennekredsen savnes en tapper, betænksom og kærlig veninde, men summen af gode minder er stor. Vore tanker og varmeste medfølelse går til hendes familie, som har mistet en elsket og omsorgsfuld hustru, mor og svigermor.
Æret være Grethe Hartvigs minde.
På kollegers vegne
Kirsten Melsen
Rosenvangskolen, Viby J
