Når elever kan lære noget af at arbejde i projekter, må det også gælde for skoleledere. Derfor skal de ikke kun sidde på skolebænken, når de uddanner sig. De skal i langt højere grad have ledelsesmæssige opgaver, som de først løser hjemme på skolen og derefter får kritik af, når de efterfølgende vender tilbage til den teoretiske undervisning.

Sådan lyder et af de konkrete forslag fra en F2000-konference i København i sidste uge. Konferencen handlede om, hvad der skal til for at gøre skoleledere bedre til at styre deres skoler i den rigtige retning.

Forslaget dukkede op i en rundbordsdiskussion, hvor lektor Maj-Britt Herløv Petersen fra Danmarks Lærerhøjskole i Vordingborg deltog. Hun reagerede, da flere af skolelederne omkring bordet efterlyste kurser i personlig udvikling, kommunikation, forhandlingsteknik og en organisations liv.

'De ord indgår i enhver studieplan for uddannelse af skoleledere. Men undervisningen bliver let meget teoretisk, så hvis jeg hører rigtigt, savner I en praktisk indgang til, hvad I kan gøre for at få teorierne til at virke i praksis. I har brug for konkrete eksempler', sagde Maj-Britt Herløv Petersen.

Skoledirektør Anna Marie Illum fra Horsens Kommune var enig.

'Når skoleledere har været på konference, hører jeg dem tit sige, at det var der ikke noget nyt i. Det kan meget vel være. Men spørgsmålet er, om de så allerede bruger de metoder, de hører om. Det kan jeg have mine tvivl om', sagde Anna Marie Illum.

Debatten blev styret af børne- og kulturchef Karen Leth Nielsen fra Bogense Kommune. Hun har en fortid som skoleleder.

'Tidligere kunne vi lede per intuition. I dag ved vi, at vi er bedre til at tackle problemer, hvis vi ved noget om ledelse. Men vi bruger meget lidt af det, vi får hældt ind. Hvis vi skal blive bedre ledere, er vi nødt til at lave projektopgaver, der tager udgangspunkt i vores egne organisationer. Opgaverne skal handle om de krav, vi slås med til hverdag. I øjeblikket er det for eksempel evaluering, der trænger sig på', sagde Karen Leth Nielsen.

Upåvirkede lærere

En af skolelederne ved bordet mente, at hun og hendes kolleger skal blive bedre til at udvikle sig selv.

'Ellers får vi ikke teorierne til at fungere i hverdagen. Men vi har brug for en sparringspartner, og der må skolechefen træde til med sin personlighed', sagde skolelederen.

Det er skolecheferne måske ikke altid gode nok til, erkendte skoledirektør Anna Marie Illum.

'Når jeg har en skoleleder til samtale, bruger vi det meste tid på at snakke om, hvordan han opfylder skolens mål. Vi taler ikke så meget om, hvad han har brug for at lære for at blive dygtigere til at nå målet. Det bør være omvendt. Samtidig bør vi sikre, at han kommer på kurser, som flytter noget hos ham. Ellers risikerer vi at havne som i Sverige, hvor de har brugt tonsvis af penge på kurser, uden at undervisningen har ændret sig ret meget', sagde Anna Marie Illum.

I 25 år har svenskerne arbejdet på at gøre skolelederne bedre til at lede deres skoler. Men det har stort set ikke påvirket lærernes måde at undervise på, fortalte professor i pædagogik Mats Ekholm, inden de 120 deltagere fordelte sig ud til diskussionsbordene.

'I 1960'erne var det politikernes store ambition, at skolerne skulle gøre eleverne til demokratiske medborgere, der også beherskede svensk, matematik og så videre. Vi forsøgte derfor at flytte skolen som organisation. Men da vi i 1969 spurgte eleverne, hvilken form for undervisning de havde mest af, svarede 80 procent af dem, at enten sad de og lyttede til læreren, eller også varierede læreren sin talestrøm ved af og til at stille spørgsmål til eleverne. Det var sjældent, at læreren og eleverne diskuterede, eller at eleverne arbejdede i grupper', fortalte Mats Ekholm på konferencen.

Lærerne fik de samme spørgsmål, og de svarede helt anderledes end eleverne. Ifølge lærerne diskuterede de for eksempel tit med eleverne.

Det fik forskerne til at rykke ud i klasserne og observere, hvad der rent faktisk skete. Resultatet lå ganske tæt op ad elevernes svar.

'Når lærerne svarede, som de gjorde, var det fordi de vidste, hvordan det burde være. Så måske skulle der mere ledelse til, hvis undervisningen skulle stemme overens med lærernes svar', sagde Mats Ekholm.

Et middel til tiden

I de følgende år forsøgte svenskerne at påvirke skolelederne til at tænke anderledes. Blandt andet kom alle skoleledere gennem en uddannelse på 45 dage fordelt over to år. Men da 1969-undersøgelsen blev gentaget i 1979 og i 1994, var resultatet nedslående. Der var ganske vist fremgang at spore i diskussionerne mellem lærere og elever og i gruppearbejde, men tallene var beskedne.

'Skolelederne har opbygget en identitet som lærere, og den er svær at ændre på, så de tænker meget traditionelt. Det så vi, da vi på et tidspunkt bad en gruppe lærere lægge deres eget skema', sagde Mats Ekholm.

De endte med at lave et skema, der til forveksling lignede det, de havde i forvejen. Det er måske her problemet ligger.

'Opdelingen i lektioner er et middel til at organisere tiden på, og det udløser bestemte, traditionelle lærerhandlinger. Men i den lærende organisation kan man eksperimentere, for eksempel med sin skemalægning. Derefter analyserer man, hvad der har været godt og skidt, og det lærer man så af. Men hvis man ikke opfatter skolen som en lærende organisation, er det selvfølgelig svært at lære noget om sig selv', konstaterede Mats Ekholm.

'Mange svenske skoler har opbygget fortrinlige systemer til at vurdere elevernes arbejde med. Det kniber det med, når det gælder de voksnes arbejde', sagde den svenske professor og erkendte, at det kræver både tid og ihærdighed at få den lærende organisation til at fungere.

Ledelse kan læres

Trods de kritiske ord fra hinsidan var deltagerne ikke i tvivl om, at den danske skoleleder fortsat skal have en baggrund som lærer. Der var også bred enighed om, at han vil få styrket sit udsyn og sin tværfaglighed, hvis han kan lære om ledelse sammen med ledere fra andre sektorer i kommunen.

I Gladsaxe Kommune kommer 16 ledere på kursus ad gangen. Det hjælper dem til at finde ud af, at ledelse er en profession.

'Når jeg møder andre skoleledere, kommer snakken hurtigt til at dreje sig om de lærere, elever og forældre, vi hver især har problemer med. Sådan er det ikke, når jeg er sammen med ledere fra andre institutioner. Her taler vi om det at lede, og så bliver ledelse til et håndværk, som man kan lære', fortalte skoleleder Mogens Steenbuch fra Vadgård Skole i Gladsaxe.

Undervejs i uddannelsen bytter de 16 ledere chefstol i fire måneder med en af de andre. Mens Mogens Steenbuch valgte at komme i praktik på en anden skole, blev distriktsleder i kommunens hjemmepleje, sygeplejerske Lis Larsen, stadioninspektør med tre halinspektører under sig.

'Jeg kom fra en udpræget kvindeverden til en arbejdsplads, hvor der udelukkede var mænd, og de prøvede mig hele tiden af. Men til sidst anerkendte de mig. Det må skyldes, at jeg har forstand på ledelse. Det er altid en fordel at finde ud af, at man godt kan', sagde Lis Larsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Når jeg har en skoleleder til samtale, bruger vi det meste tid på at snakke om, hvordan han opfylder skolens mål. Vi taler ikke så meget om, hvad han har brug for at lære for at blive dygtigere til at nå målet. Det bør være omvendt