Den konservative premierminister i Canada, Mike Harris, har svoret, at provinsen Ontario skal være det første retsområde i landet, som med jævne mellemrum vil eksaminere lærerne i deres grundlæggende viden. Planen er, at disse evalueringer skal begynde i juni. Men hvordan planen skal føres ud i praksis, ud over at der vil indgå en skriftlig del, er der ingen, der rigtigt ved.

Udsigten til at skulle til eksamen i deres færdigheder får provinsens 120.000 lærere til at klø sig i håret.

'Undervisning består også af noget, der ikke kan skrives ned', siger Leon Barrett, som er lærer for tredje klasse i Brampton, Ontario. Han blev uddannet i 1980 og er lige nu i gang med en diplomuddannelse om læseplaner. Men hvis premierministeren får sin vilje, er det måske ikke engang nok til, at han kan fortsætte som lærer.

'Tilsyneladende ved ingen rigtigt, hvad planen rent faktisk går ud på', siger Leon Barrett.

Beslutningen om at eksaminere lærerne i Ontario er en del af en større kvalitetsbølge. Som led i et meget omdiskuteret forsøg på at hæve niveauet er det for tiden populært at evaluere både lærere og elever i hele Nordamerika. I den amerikanske valgkampagne frem mod præsidentvalget har både demokraten, vicepræsident Al Gore, og republikaneren, guvernør George W. Bush fra Texas, slået på tromme for, at lærernes kvalifikationer skal følge faste uddannelsesmæssige normer.

Men det er blevet mødt med bitter modstand i de amerikanske delstater, der har forsøgt sig med at evaluere lærere. I juni sidste år deltog hundredvis af lærere i en protestmarch over for den lovgivende myndighed i Massachusetts, som havde foreslået, at lærerne skulle evalueres. Og en måned senere vedtog den canadiske lærerforening Canadian Teachers Federation en resolution, som fuldstændig afviser tvungen eksamination af lærere. I stedet foreslog man frivillige, faglige udviklingsprogrammer.

Ontarios undervisningsminister Janet Ecker står imidlertid fast på sit synspunkt.

'Målet er at sikre, at lærerne bliver så gode, som de overhovedet kan. Denne plan er tænkt som en slags kvalitetssikring', siger hun.

Bedre elevresultater giver højere løn

For mange lærere er lakmusprøven for deres egne færdigheder blevet deres elevers evne til at klare centralt udformede test. I september sidste år vedtog lærerne i Denver i den amerikanske delstat Colorado et toårigt pilotprojekt, som forbinder lønstigninger med elevernes præstationer. Dette banebrydende projekt vil medføre, at lærerne kan få op til 15.000 kroner i årlig bonus, hvis deres elever forbedrer deres resultater. Planen er blevet beskyldt for at give grobund for et konkurrencepræget miljø, der vil få de bedste lærere til at søge ansættelse i mere velhavende områder, hvor eleverne traditionelt opnår bedre prøveresultater.

I Ontario går eleverne i 3. og 6. klasse allerede nu hvert år op til en centralt udformet test i matematik og sprogfærdigheder. Og fra efteråret 2000 skal eleverne i 10. klasse bestå en prøve i læse- og skrivefærdigheder for at fået afgangsbevis.

Men premierminister Harris' omfattende reformer har bare ladet lærerne ligge sårede og kamptrætte tilbage. Siden 1995 har regeringen sammenlagt skolebestyrelser og rippet dem for deres mulighed for at opkræve brugerbetaling. Desuden har regeringen indført læseplaner med fokus på basale færdigheder og kæmpet mod lærerstrejker. I oktober sidste år anbefalede regeringens 'kommission til uddannelsesforbedring' (Education Improvement Commission), at de canadiske provinsregeringer skal gribe direkte ind over for skolerne, hvis eleverne ikke kan deres stof. Kommissionen ønsker ydermere at nedsætte endnu et udvalg, der kan tildele eller fratage skolebestyrelserne bemyndigelse på grundlag af elevernes præstationer.

'De har virkelig opildnet befolkningen', siger Greg Lorentz, undervisningskonsulent for skolebestyrelsen i distriktet Peel vest for Toronto.

'Jeg kan ikke engang gå til fest hos min egen familie nu uden at blive hakket på', siger han.

Tvungen efteruddannelse

Som om eksaminationen ikke var nok, trues Ontarios lærere nu desuden med, at der bliver indført tvungen efteruddannelse af alle som et led i de allerede barske foranstaltninger.

De studerende, der bliver optaget ved de forskellige læreruddannelser, skal i forvejen have en fireårig uddannelse. Når de har bestået deres lærereksamen, kan de se frem til en prøveperiode på op til to år, hvor de mindst to gange bliver udsat for dybtgående evaluering. Her bliver de prøvet i deres beherskelse af pensum, deres samspil med eleverne, deres interesse for faglig udvikling samt en række andre færdigheder. Derefter vil der være evaluering med et til fem års mellemrum, afhængigt af hvad skolebestyrelsen beslutter.

Sådanne udsigter har gjort mange lærere til storforbrugere af faglige udviklingsprogrammer. En landsdækkende undersøgelse gennemført for Canadian Teachers Federation sidste år viser, at 85 procent af lærerne havde gennemført et formelt kursus eller seminar det seneste år i modsætning til kun 60 procent af den øvrige arbejdsstyrke. Undersøgelsen viser også, at jo flere år lærerne har undervist, desto flere faglige udviklingsprogrammer har de deltaget i.

Men det er stadig ikke nok for Ontarios undervisningsminister, Janet Ecker. Hun er overbevist om, at skriftlige prøver er den eneste metode til at sikre sig, at lærerne har lært, hvad de skal. Hun ser prøverne som et vigtig led i en større evalueringsproces, som ikke kun skal måle lærernes viden og faglige kunnen, men også deres undervisningsfærdigheder. Derfor planlægger hun at rådføre sig med lærere, skoleledere, bestyrelsesformænd og provinsens direktorat (Ontario College of Teachers) for at finde ud af, hvordan en skriftlig prøve bør udformes.

Clinton begyndte

Men hun er en ensom banebryder. I 1985 introducerede Bill Clinton - dengang guvernør i Arkansas - en obligatorisk prøve for delstatens 37.000 lærere. Lidt over tre procent dumpede, og prøven var så upopulær, at den blev droppet.

Staten Texas var ude for lidt af det samme midt i 80'erne. Som et alternativ fokuserer 45 af USA's delstater nu på en statsanerkendt eksamen for nye lærere i stedet. I juni 1999 dumpede 43 procent af de nye lærere i Massachusetts til denne tredelte eksamen. Derfor har guvernør Paul Cellucci foreslået, at læreruddannelsesstederne får frataget retten til at udstede eksamensbeviser, hvis færre end 80 procent består den statsanerkendte eksamen. En lignende politik er allerede gennemført i Texas, Florida og New York.

En række eksperter er dog enige om, at man bedst sikrer højt kvalificerede lærere ved omfattende uddannelse. Ontarios premierminister Harris har imidlertid været tilbageholdende over for at støtte den holdning, siger Rebecca Priegert, vicedekan for uddannelse ved University of Western Ontario. Siden 1995 har universitetet været parat til at erstatte dets étårige læreruddannelse med en toårig. Nova Scotia, Prince Edward Island, New Brunswick og Manitoba har allerede vedtaget toårige forløb. Regeringen i Ontario har imidlertid ikke ydet den ekstra økonomiske støtte, som denne uddannelse kræver, og en forventet lærermangel vil højst sandsynligt skrue initiativet ned på lavt blus.

Harris' regering introducerede ligeledes en strammere læseplan til folkeskolen i 1998 uden at sikre sig, at lærerne fik den nødvendige efteruddannelse til at klare de øgede krav i matematik og naturfag. Ifølge provinsens instans for uddannelseskvalitet og -pålidelighed (Educational Quality and Accountability Office) har kun ni procent af 6.-klasse-lærerne haft matematik på universitetsniveau.

'Ontario er blevet helt vild med prøver', siger Rebecca Priegert fra University of Western Ontario. 'At eksaminere lærerne er bare en lappeløsning'.

Hun mener, at selv de bedste lærere ikke vil slå til, når de står over for klasser med et stærkt øget elevtal, svindende ressourcer og ringe støtte til elever med særlige behov. At løse disse problemer kan i sidste ende vise sig at blive den sværeste eksamen af dem alle.-Maclean's/Journalism Transfer Agency

Oversættelse: Nina Bjørnson