Erhversuddannelser gøres attraktive

De nye erhvervsuddannelser skal tiltrække både de sikre og de usikre unge

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med virkning fra 1. januar 2001 træder en ny lov om erhvervsuddannelser i kraft. Den kaldes 'Reform 2000', og den indeholder en række store ændringer af navnlig de tekniske erhvervsuddannelser.

Ifølge undervisningsminister Margrethe Vestager lyder den korte version af forklaringen på, hvad målet med ændringerne er, sådan her:

'Reform 2000 skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og synlige for de unge'.

En lidt længere version kunne lyde: De faglige uddannelser skal blive bedre i stand til at tage konkurrencen op med de populære gymnasiale uddannelser, og de skal tiltrække så mange som muligt af de 17 procent af en årgang, der i dag ikke får nogen ungdomsuddannelse.

De største ændringer er:

Portaler

I stedet for de nuværende 80-90 uddannelser bliver der oprettet syv portaler: Teknologi og kommunikation, bygge og anlæg, håndværk og teknik, fra jord til bord, mekanik, transport og logistik, service og det merkantile område.

Eleverne begynder uddannelsen med at gå ind ad en af portalerne. Den fører ind til et grundforløb, og det er først, når det er overstået, at eleven skal vælge fag.

Grundforløb

Grundforløbet består af både praktisk og teoretisk skoleundervisning. Det er opbygget i femugers fagspecifikke moduler. Standardforløbet varer 20 uger, men det kan forlænges op til 60 uger eller forkortes til 10, afhængigt af elevens behov. Ud over grundfag og fag rettet mod fagområdet består forløbet af fagspecifikke projekter og, hvis eleven ønsker det, af studiekompetencegivende undervisning, så der bliver lettere adgang til erhvervsgymnasiale uddannelser.

Hovedforløb

Hovedforløbet består af vekslende skoleundervisning og praktik. Når det begynder, vælger eleven fag, og der skal være indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. Eleven og praktikstedet kan vælge kurser og moduler ud fra et katalog af muligheder, hvor AMU-kurser kan indgå.

Uddannelsesplan og -bog

Indholdet af grund- og hovedforløb skal fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan og skal fremgå af hans eller hendes uddannelsesbog. Dermed sikres overblik, og at uddannelsen kan dokumenteres, samt at praktiktiden indgår bedre i hele uddannelsen.

Kontaktlærer

Eleven bliver knyttet til en kontaktlærer, som skal vejlede eleven gennem hele uddannelsen. Det er kontaktlæreren, som tager initiativ til udarbejdelsen af uddannelsesplanen, og som sikrer, at der løbende sker en opfølgning og eventuelt revision af planen.

Delkompetence

Elever med svagere uddannelsesmæssige forudsætninger kan opnå kompetence uden at fuldføre en fuld erhvervsuddannelse. Der vil blive tilrettelagt generelle afstigningsmuligheder i uddannelserne og være mulighed for individuelle forløb.

Fra august 1999 til januar 2001 gennemfører tekniske skoler landet over forsøg med 'Reform 2000'.

Indholdet i de nye erhvervsuddannelser er beskrevet i Undervisningsministeriets pjece 'Fakta om erhvervsuddannelsesreform 2000'. Pjecen kan læses på ministeriets hjemmeside på adressen: www.uvm.dk/pub/1999/eur2000/-Jan Kaare er freelancejournalist