Når dit handicap ikke er synligt for andre, kan du heller ikke forvente støtte, siger socialrådgiver Inger Riisager, der er én af statens specialkonsulenter for hørehæmmede og døvblevne.

Hvert år får hun og hendes kolleger henvendelser fra en del undervisere med hørehandicap, men konsulenterne regner med, at endnu flere går alene med problemerne, fordi de ikke tør indrømme, at de ikke hører så godt. Mange har en psykisk overbygning på problemet, når de henvender sig til konsulenterne. De føler sig mindreværdige og er bange for, at kolleger, elever og forældre skal opdage deres handicap.

- Selv en lille hørenedsættelse kan give lærere store problemer. De får svært ved at opfange, hvad der sker bagerst i klassen, skal bruge al energi på at koncentrere sig om at lytte og mundaflæse, og baggrundsstøj virker distraherende, siger Inger Riisager.

Brug for åbenhed

Hvor mange, der har høreproblemer, ved man ikke, men konsulenterne får årligt kontakt med godt tusinde personer på landsplan, og det er udelukkende de erhvervsaktive. Tager man børnegruppen med, vil et skøn ligge på omkring 200 personer mere.

En del lærere henvender sig hvert år til statens konsulentvirksomhed for hørehæmmede og døvblevne. Mange af dem fortæller, at de prøver at skjule deres handicap, fordi de frygter, hvad der vil ske, hvis kolleger eller andre opdager det.

- Jeg tror, det skyldes den måde, lærere er opdraget på- at man lukker døren og er alene med klassen. Man afslører ikke over for kolleger, at man har problemer. Der mangler åbenhed. Samtidig er lærerne klemte.

Tidligere var der større velvilje til at hjælpe en kollega. Det kunne for eksempel handle om, at en lærer fik færre konfrontationstimer. I dag er det mere alles kamp mod alle. Specielt taler mange om fagfordelingen, hvor der ikke bliver taget hensyn, fortæller Inger Riisager.

- Nogle ender med at få en erklæring fra os på, at de har et høretab. En erklæring med et stempel. Den kan de bruge, når de beder kollegerne om at tage hensyn.

Hvis der er tale om et lille hørehandicap, taler konsulenterne med lærerne om andre muligheder for undervisning. Det kan være, læreren bedst kan klare små grupper til specialundervisning, eller det kan være, det er bedre at undervise voksne, fordi det er lettere at høre deres stemmer, og der er mindre uro og larm.

Ved større hørehandicap taler konsulenterne med lærerne om andre interesser, der måske kunne resultere i et helt andet job.

Også de forskellige typer høreapparater kan konsulenterne oplyse om.

- Men bare dét at få accept af sit problem hos kolleger kan være en god hjælp. Nogle fag har tradition for og er uddannet til supervision, men desværre har lærerne det ikke sådan, siger Inger Riisager.

- Når lærere her fortæller, at de ikke selv mener, de er gode nok som undervisere, selv om de har et høretab, siger jeg, at hvis jeg oplever, at en lærer bruger høreapparat, så har han da gjort, hvad han kunne. Hvis det i øvrigt er en god lærer, så vil jeg som forælder stadig have tillid til den lærer. Og hvis forældre mener, der er problemer, fordi læreren har en hørenedsættelse, så har de en mulighed for at tale med læreren om dét.

- Hvis læreren derimod prøver at skjule hørehandicappet, så bliver det hele personen, forældrene kritiserer, for så har de ingen chance for at forstå, hvad problemet drejer sig om, siger Inger Riisager.

- Derfor betyder åbenheden meget. Også over for kollegerne. Hvis du fortæller om dit problem, får kollegerne en forståelse, så de kan hjælpe, men hvis de ikke ved, så forbliver det dit eget problem, som du så må bære alene.

Ingen pension til døve

Et hørehandicap berettiger ikke i sig selv til invaliditetsydelse eller pension - ikke en gang total døvhed.

I lov om social pension står, at 'invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder'.

- Reelt er der ikke ordentlige løsninger for personer med høretab, siger Inger Riisager.

- Vi bliver tit spurgt af hørehæmmede, om de ikke kan få pension eller nedsat tid, men det er ikke muligt på hørehandicappet alene. Det er meget lettere at få invaliditetsydelse på grund af et synshandicap. Der er simpelt hen en mangel på respekt for de hørehæmmede. Det oplever man også bare i talemåder. Det hedder 'den blinde stakkel' men 'det døve spektakel'.

Hørekonsulenterne kan måske hjælpe med pension, hvis den hørehæmmede har psykiske problemer. Fordi det er det samlede billede, en eventuel ydelse skal bedømmes på. Det samme er tilfældet, hvis den hørehæmmede har en sygdom, en dårlig ryg eller andet, der kan betyde, at vedkommende i det samlede billede er uarbejdsdygtig.

hela