Er det en annonce?

Er det et partsindlæg?

Er det et godt tilbud om gratis undervisningsmateriale?

I en travl hverdag vil jeg være tilbøjelig til at trække på skuld­rene, man udsættes jo for så mange tryksager. Men nu ramte den mig lige til juledagene, der var tid til eftertanke.

Det er et indbydende lille hæfte, trykt på glittet papir, profes­sionel layout, gennemarbejdet tekst. Og vi må jo ind på EU i samfundsfag, forfatningen skal til afstemning før eller senere nogle vil bruge den som projekttema. Og der er ingen penge på kontoen.

Som folkeskolelærer kan man ikke lade være at fundere over, hvad denne tryksags bagmænd forestiller sig, vi kan bruge den til i virkelighedens skole. Der er meget, man må vide, før man kan forholde sig til det her om EF og EU, at det ikke har været her altid, hvordan EUs mange traktater har splittet os. Skal vi til vejs ende, skal vi bruge så lang tid, at enhver balance i stof­valget er forlist. For vi vil jo, at eleverne fordøjer, ser ulemper såvel som fordele, forholder sig. Det fortælles, at konventets formand Giscard dEstaing vil, at skoleeleverne lærer unionens værdier udenad. Så let synes vi jo ikke, det kan gøres. Uden nuanceringer og problematiseringer ingen egentlig indsigt.

Der stod, at det er gratis. Ja, tilsyneladende, men der er omkostninger: For meget er usagt, og der må gås på akkord i undervisningen.

Eftersom der er tale om professionelt arbejde, må min overvejelse være, at det ved journalister og layoutere godt. Men de har skullet levere et produkt fra EU-Kommissionen.

Altså er det et partsindlæg.

Får vi flere? Debatten har jo flere parter.

Svar

Læs svar i Folkeskolen nummer 1-2 side 26.

Redaktionen