Voksenundervisere på frierfødder

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at stå så godt rustet som muligt i de lokale forhandlinger om løn og arbejdstid vil en stribe mindre organisationer for voksen- og ungdomsundervisere mødes for at finde ud af, om de kan arbejde sammen til gavn for deres tilsammen 25.000 medlemmer.

'Selv om vi er små, forventer vores medlemmer det samme af os, som medlemmer af store organisationer gør af deres forbund. Derfor er behovet for en regional oprustning en særlig stor udfordring for os', siger Hanne Pontoppidan.

Hun er formand for Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, LVU, der har taget initiativ til mødet i slutningen af januar. Ud over LVU selv deltager der repræsentanter for lærerne på tekniske skoler, handelsskoler, produktionsskoler, de frie grundskoler, efterskoler, AMU-centre (arbejdsmarkedsuddannelser), specialundervisere samt ernærings- og husholdningsøkonomer.

I sit oplæg peger LVU på, at organisationerne kan lave fælles temasider i deres fagblade, fælles tillidsmandshåndbog og fælles temadage for tillidsvalgte. De kan også udnytte hinandens lokaler til møder og arrangementer. Målet er at spare penge, så de hver især kan få råd til at styrke det regionale arbejde.

På længere sigt håber LVU, at et samarbejde kan føre til et kartel for voksen- og ungdomsundervisere. Det betyder dog ikke, at LVU er på vej ud af Lærernes Centralorganisation, LC.