Debat

Svar til Michael Wahl Andersen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Michael Wahl Andersen

Frem for at tage skolens arbejde så alvorligt, at undervisningen i hvert af skolens fag som en selvfølge må være et mål i sig selv, vil Michael Wahl Andersen (Folkeskolen nummer 1-2) i kompagniskab med ikke så få andre nedbryde fagene for i et udtværet tværfagligt sammenrod at danne idealet af, hvad han og andre kalder et helt menneske. Til det formål konstruerer man så en abstraktion af en skoleelev, der ikke må stilles over for nogen abstraktion i en undervisningssituation. Alt sammen for at kunne praktisere udelthedens ensgørelsesproces. Abstraktioner gøres til formålet til virkelighedsfjernhed, fordi abstraktioner i undervisningen har det med at skille bogligt stærke fra svage. Hermed må Michael Wahl Andersen acceptere en total udvanding af faget matematik, om end han ønsker at bibeholde betegnelsen matematik som en falsk varebetegnelse. Eleverne skal altså præsenteres for faget matematik, der i virkeligheden slet ikke er matematik. Og dette og lignende andet tilrettelagt bedrag skal fremme udviklingen af en særlig form for aktive samfundsborgere og hele mennesker, der kan gennemskue matematiske modeller. Ak ja. Pædagogikkens veje er i sandhed uransagelige.

Vagn Madsen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Brønderslev