Den nordlige bydel i Randers er et af de fattigste områder i Danmark. Her vokser børnene op sammen med en statistik, der siger, at det vil gå dem ilde. Uanset om de er danskere eller tosprogede, vil de blive arbejdsløse, falde i druk, blive narkomaner og komme på førtidspension i en tidlig alder. Undervejs bliver pigerne enlige mødre, mens drengene får en kriminel løbebane.

Inden det når så vidt, skal børnene omkring Nørrevangsskolen i en halv snes år. Skolen satser hårdt på at hjælpe eleverne til at undgå et liv i armod.

'Statistisk set har vores elever ikke de samme chancer for at få uddannelse og job som andre børn. Men det er vores mål at give dem en ligeværdig fremtid. Derfor vil vi bryde den sociale arv', siger Ann Thorsted, international kontaktlærer på Nørrevangsskolen.

Samarbejde med skoler i andre lande er en af de metoder, skolen benytter sig af for at styrke elevernes faglige kunnen og dermed deres selvværd.

'Som lærere leder vi hele tiden efter noget, som vores elever er gode til, så for et par år siden kom vi til at tale om, at der måske lå nogle muligheder i et internationalt samarbejde', siger Lene Kirkegaard.

Dengang havde hun sin daværende 2. og 6. klasse med i projektet 'Havet, en kilde af traditioner' med skoler fra Portugal, Spanien, Grækenland, Holland og Frankrig.

De danske elever filmede blandt andet vandvejen til deres by, de lavede mad af traditionelle danske fisk og oversatte opskrifterne til engelsk, og de skrev digte og sang danske børnesange om livet på havet. De færdige produkter blev sendt til de andre skoler, som tilsvarende sendte deres materialer til Randers.

'Vores elever oplevede, at de er lige så dygtige som deres jævnaldrende i andre lande. Ja, de var faktisk ret gode, og det gik op for eleverne i 6. klasse, at de kunne meget engelsk', siger Lene Kirkegaard, der også har fundet ud af, at hun som lærer i Danmark er privilegeret.

'Jeg kan for eksempel lettere få et projekt til at passe ind i undervisningen, end mine sydeuropæiske kolleger kan, fordi jeg har metodefrihed. Samtidig arbejder jeg ud fra overordnede årsplaner, mens de ofte er bundet op på centrale regler om, hvad de skal lave med deres elever', siger hun.

Fordel for andre fag

Takket være det internationale arbejde bevæger engelsk sig fra at være et fag til at være en kulturteknik, som kan bruges til noget, mener Henny Randa, der underviser i faget i de ældste klasser.

'Læse, skrive og regne er kulturteknikker, som gør, at vi kan klare andre fag. Så når engelsk bliver en kulturteknik, begynder eleverne at reflektere over, hvad de kan bruge faget til. Det er ikke det at lære sproget, men det faglige indhold, der flytter os', siger Henny Randa.

Det kommer ikke kun engelsk til gode. Ann Thorsted har Lene Kirkegaards daværende 6. klasse i tysk på andet år. Da hun fik klassen, havde hun regnet med, at eleverne instinktivt ville brokke sig over det nye fag. Men det skete ikke.

'De betragter tysk som endnu en kultur, de skal lære om, og de fortæller med glæde, når de har mødt nogle, de kunne tale tysk med', siger Ann Thorsted, der mener, det er en af styrkerne ved det internationale arbejde.

'Hvis vores elever oplever, de er gode til at have kontakt med andre takket være deres sproglige kundskaber, bliver de i stand til at overskride deres egne grænser. Det sker ikke, hvis de bliver i den tro, at de ikke dur til noget', siger hun.

En anden styrke er mødet med andre kulturer. For når en dansk elev skal fortælle om den danske kultur, bliver han bevidst om den. Det smitter af på andre fag. Det har også stor betydning på en skole, hvor en fjerdedel af eleverne er tosprogede.

'Når en elev i klassen er fra Sri Lanka og en anden fra Kosova, kommer krigen i 1864 ikke kun til at handle om slaget ved Dybbøl Mølle. Danmark er et resultat af mange tabte krige, så i historie arbejder vi også med de flertals- og mindretalsproblemer, der fulgte i kølvandet på nederlagene, og som vi kan genkende mange steder i Europa. Det er med til at fjerne skyklapperne fra de danske elevers øjne, når de kan se, at verden ikke er statisk. Med skolekammerater fra andre kulturer er de selv en del af historien, og når først de bliver klar over deres egne kulturelle værdier, accepterer de, at de kan se anderledes ud hos andre', siger Ann Thorsted og tilføjer, at en skole ikke behøver have mange tosprogede elever for at arbejde internationalt - men det hjælper.

'Det bliver en prestige at være international frem for et problem', siger hun.

Den europæiske klasse

Ligesom de andre projekter støttes det nyeste skud på skolens internationale islæt økonomisk af EU. Denne gang skal lærere og elever i de ældste klasser over tre år skabe et tværkulturelt, europæisk klasseværelse sammen med en skole i Sverige og én i Spanien.

Alle tre skoler har mange tosprogede elever, og målet er at øge deres muligheder for at få en uddannelse og et arbejde. Derfor skal de først og fremmest lære at arbejde på multimedier både internt og på tværs af landegrænserne.

'Når man kan se sig selv som en del af en ungdomskultur, der præges af informations- og kommunikationsteknologi, kan man enten skærme sig af fra det, eller man kan vælge at udforske det. Vi vælger det sidste', siger Ann Thorsted.

Eleverne skal selvfølgelig have en vis teknologisk indsigt, men de skal ikke uddannes til små teknikere. Tværtimod vil lærerne åbne en verden af muligheder for dem.

'Eleverne skal blandt andet etablere intranet, så de kan arbejde sammen via computere, og de skal bidrage til skolens hjemmeside. De skal i det hele taget være med til at udvikle skolens multimedier, så de oplever, at det ikke bare er noget, de får forærende, og at det er nogle redskaber, de kan styre', siger Ann Thorsted og tilføjer, at eleverne også lærer at arbejde abstrakt, da hverken Internet eller en cd-rom er bygget op som en lineær lærebog.

Også i multimedieprojektet vil eleverne benytte sig af engelsk, når de skal kommunikere med eleverne i de to andre lande. Engelsk er i det hele taget et fag, som Nørrevangsskolen satser hårdt på.

'Et internationalt arbejde vil altid handle om sprog, og vi gør meget for at tage udgangspunkt i elevernes verden, for eksempel ved at lade dem tale engelsk om film og musik. Multimedieprojektet trækker også', siger skoleleder Jørn Iversen, der satser på at gøre eleverne så dygtige til engelsk, at alle byens borgere har lyst til at vælge at lade deres børn gå på Nørrevangsskolen.-Henrik Stanek er freelancejournalist