Et solkomfur til madlavningen i det sydlige Sahara har for alvor fyret op under projektarbejdet på Rønde Skole nord for Århus. Komfuret blev sidste skoleår konstrueret af 7.b - og har siden påkaldt sig så stor interesse, at komfuret nu er sat i produktion og inden for de kommende måneder vil blive testet i en række afrikanske lande.

En succes, der smitter af på hele skolen.

'Klassen satte sig for at forbedre de kendte solkomfurer, så de blev mere anvendelige', fortæller geografilærer og primus motor i projektet, Finn Skaarup.

Teknikken i et solkomfur, hvor solens stråler via en parabol samles i et meget varmt brændpunkt, er velkendt. Problemet har imidlertid været, at komfuret hele tiden skulle flyttes efter solens bevægelse. Et problem, Rønde-børnene har lettet betydeligt.

'Mange af børnene dyrker sejlsport - og ved, hvordan et kompas bevæger sig i et gyroophæng. Den idé har de overført til et ophæng for parabolen, som i deres konstruktion let kan vendes og drejes, uden at hele komfuret skal flyttes med', forklarer Finn Skaarup.

'Samtidig har klassen anbragt den plade, gryden skal stilles på, på en bevægelig arm - meget i stil med armen på en arkitektlampe. Det betyder, at gryden kan anbringes mere eller mindre præcist i brændpunktet, så man kan skrue op og ned for varmen'.

Opfindelsen er blevet til som resultat af et ambitiøst projektarbejde om vedvarende energi - først i geografitimerne, men arbejdet bredte sig hurtigt til andre fag. Oprindeligt arbejdede klassen med seks forskellige modeller for vedvarende energi verden over. Men da børn og lærer besluttede sig for at deltage i konkurrencen 'Unge Forskere 99', kom solkomfuret særligt i fokus.

'Vi skulle finde en konstruktion, vi selv kunne arbejde videre med. Og her var solkomfuret det letteste at gå til', siger Finn Skaarup.

Forskerklub om aftenen

Selvom lettest ikke betød let.

Klassen kom hurtigt til at mangle tid til at afprøve de mange ideer. Sløjdlokalet blev taget i brug hver torsdag aften, hvor elever, lærer og forældre arbejdede sammen om den praktiske udførelse af de konstruktioner, de unge opfindere havde arbejdet med i skoletiden.

Efterhånden tog ideerne form, og med hjælp fra en arkitekt-far og en smed-far fik eleverne fremstillet den første prototype af deres opfindelse, som virkede.

'Det var en oplevelse, da den serviet, vi anbragte i brændpunktet på parabolen, faktisk brød i brand. Ved almindeligt dansk solskin i april måned'.

Endnu større var oplevelsen dog, da solkomfuret - med hele klassen som tilskuere - vandt førstepladsen i forskerkonkurrencen. Tre elever var inviteret til at fremlægge arbejdet ved finalearrangementet i Ingeniørernes Hus i København. Og med udsigt til en pengepræmie og velvillig sponsorstøtte lykkedes det at få alle 16 konstruktører med til begivenheden.

'Og så gik det stærkt', fortæller Finn Skaarup.

'Vi blev kontaktet af et beskæftigelsesprojekt i Frederikshavn, som gerne ville have lov til at fremstille otte solkomfurer. Samtidig med at ingeniørfirmaet 'Danish Environmental Technology Transfer' tilbød at afprøve komfurerne i den del af Afrika, hvor firmaet i forvejen arbejder'.

'Senere har vi fået kontakt til et institut i Senegal, som også kommer til at teste komfurerne. Og med en positiv vurdering på plads fra Danmarks Tekniske Universitet håber vi på, at vores kontakt til Danida kommer til at bære frugt'.

Eleverne fra sidste års 7.b er i dag fordelt på tre klasser på Rønde Skole. Men via tre repræsentanter holder de stadig godt øje med deres opfindelse.

'Vi er på vej til at danne en almennyttig forening, der skal følge solkomfuret. Og overvejer samtidig et anpartsselskab, der kan stå for den kommercielle del af komfurets videre skæbne'.

'Vi vil på den ene side gerne holde fast i, at arbejdet med komfuret handler om hjælp til den tredje verden og en indsats for et bæredygtigt miljø. Men på den anden side vil en produktion og markedsføring af komfuret kun kunne ske på forretningsmæssige vilkår'.

'Eleverne har virkelig fået en tro på, at deres viden og deres vilje rækker til at håndtere fremtidens store miljøproblemer. De har oplevet, at et stort projekt er lykkedes - også da ambitionerne voksede voldsomt undervejs i arbejdet, siger Finn Skaarup.-Morten Lund er freelancejournalist