Først længe efter at den nye folkeskolelovs lighedsideologiske overgreb på befolkningen har trængt enhver hæderlig fagdelt undervisning i defensiven til fordel for udelthedens ensgørelsesbestræbelse, vover de to magtfulde organisationer Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund sig ud med en opfordring til en almindelig folkelig debat om skolen. Hvad forventer folket sig af folkeskolen, spørger man, efter at et snart halvt århundredes gammelmarxistisk inficeret pædagogisk propaganda har banet vejen for den rette tro. Ingen er jo i tvivl om, hvad man skal sige for at tækkes den pædagogiske rettroenhed. Og ingen er i tvivl om, hvilke opfattelser der ubarmhjertigt henregnes til det sorte, reaktionære bagstræb. I pressen har DLF's formand jo advaret lægfolket om, at man helst ikke skal skele for meget til sin egen skoletid. Meningen er jo ikke, at den nuværende skoles mangel på uddannelseskvalitet skal fremhæves for meget ved en konfrontation med fortiden. Man skal heller ikke hænge sig for meget ved de famøse internationale undersøgelser om vores manglende læse- og matematikfærdigheder. Den slags brølende katastrofer kan vi bortforklare. Og den faglige uddannelse har jo i øvrigt ingen særlig interesse i folkeskolen. I stedet bedes folket om at mene, at en gang retorisk tågesnak om fællesskabets velvære, den personlige selvstændighed uden for meget konkret faglig forpligtethed, sikrer barnets lykke og Danmarks fremtid. Man har ganske enkelt udstukket de linier, ad hvilke manønsker debatten ført for atramme de ønskede konklusioner.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør

Brønderslev