Debat

Lad os tale om alt det, skolen ikke! skal

Grundskolen må og skal åbenbart altid løse samfundsudfordringer, fordi der mangler politisk mod til at pege på civilsamfundet og borgernes ansvar

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Danmark udløses en politisk, rygmarvsreaktion nærmest hver eneste gang, at samfundet oplever en udfordring. 

Uanset om det handler om, at unge (og voksne!) ikke er digitalt dannede og deler intime videoer med andre eller verbalt myrder folk på sociale medier. Eller når folk ikke evner at begå sig i trafikken eller privatøkonomien. Eller vælger dårlig ernæring, forkert livsbane eller andet, udløser det automatreaktionen:

Dele af Christiansborg vender sig mod landets vigtigste institution de sidste 200 år, nemlig grundskolen, og særligt med adresse til  folkeskolen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Folkeskolen, det danske samfunds schweizerkniv, må og skal åbenbart altid kunne løse op for en gordisk menneskeknude. Vi kender den evindelige rille;

lærerne må gøre mere eller der skal nye fag til. Og hvert andet år krav om en ny læreruddannelse. Det er næsten komisk at se visse folkevalgtes instrumentelle forståelse af opvoksende menneskers dannelse og uddannelse, altså vores børn og unge.

Kunne vi prøve noget andet end den lidt fantasiløse tilgang?

Lidt politisk mod og tillid? Eller er det for naivt i vores tid, hvor vi bliver usikre, hvis ikke vi har et tal eller en test at indrette livet efter?

Hvor er troen på civilsamfundets historiske kraft og den generelle fornuft? Forældrene? Den er der desværre ikke hos en del politikere. Senest har nogle af dem foreslået at tvangspålægge folkeskolelærere at undervise i en ret så berømt tegning for at forebygge radikalisering, terror og så videre. Aha!

Tror disse politikere virkelig selv på, at 45 minutters undervisning og visning af én bestemt tegning udgør et bolværk mod fanatiske vanvidshandlinger? Nu kommer en grim påstand:

terrorangreb er og bliver virkeligheden i frie samfund og har historisk altid været det. De skal absolut forhindres, når det er muligt, men kan altid finde sted, hvis viljen er stor nok.

Nogle kan efterretningstjenester heldigvis forhindre, men i åbne og frie samfund kan vi aldrig helt gardere os mod gale mennesker med vilje og våben uanset om det er en 32-årig højrenationalistisk nordmand, der henretter børn på en ø, en 21-årig svensker, der myrder løs på mørke mennesker på en svensk skole, en Omar ved den jødiske synagoge i København eller en 18-årig tjetjensk fundamentalist i Paris, der angriber en lærer. 

Men tror man virkelig, at man i skolen kan dæmme op for det ved obligatorisk at holde en tegning op foran børnene? Skal der ikke mere til, før at næste generation udøver demokratisk ånd og tolerance?

Virkeligheden er langt bedre end frygten

For civilsamfundet, grundskolerne og lærernes arbejde lykkedes jo generation efter generation. Skolen er i overvældende grad lykkedes med at medvirke til den demokratiske oplysning, når 99,99% af befolkningen faktuelt ikke er terrorister. De fleste borgere frygter nok klimaforandringer, pandemier og kræft mere end et terrorangreb.

Skolen skal jo gøre det, den altid har gjort, nemlig oplyse og lade eleverne tage stilling. Her skal de professionelles metodefrihed nok passe godt på demokratiet, hvis politikerne altså tør lade være med at blande sig i hver en detalje i undervisningen.

F.eks. står der i historiefagets læseplan et smukt oplæg til en fantastisk diskussion, hvis eleverne bedes reflektere over de ord, der kom ud af den blodige, franske revolution, nemlig den franske menneskerettighedserklæring fra 1789:

“Frihed består i at kunne alt det, som ikke skader andre”

Det kender enhver uddannet linjefagslærer i historie. Og så må eleverne jo samtidig overveje, hvorfor disse smukke ord ikke afstedkom øjeblikkeligt demokrati i datidens samfund.

En del af svaret er nok, at demokratiet først og fremmest skal være en norm og et ideal hjemme ved køkkenbordet. Altså der hvor civilsamfundet og dermed demokratiet starter og slutter. Folkeskolen skal understøtte og stimulere dette med oplysning og debat, men det gør den i forvejen, så giv den lidt tiltrængt fred for politisk panik.

Malene Hansen (S), byrådskandidat, Kerteminde Kommune 

Thomas Klimek (S), byrådskandidat, Hjørring Kommune

Powered by Labrador CMS