Børnene skal kunne læse inden 2. klasse.

Sådan lød overskriften på en artikel i den nordsjællandske lokalavis Ugeposten i september sidste år lige op til kommunevalget. Det borgerlige flertal i Græsted-Gilleleje Kommune var klar til at ofre knap to millioner kroner om året for at nå målet. Børnene skulle have flere undervisningstimer i både dansk og matematik, og der blev afsat 100.000 kroner til at evaluere, om de politiske mål blev nået.

Politikerne havde forestillet sig at få et konsulentfirma udefra til at evaluere elevernes læsefremgang, erkender børne- og kulturudvalgsformand Per Roswall, Venstre, i dag. Men kommunens skoleledere reagerede hurtigt og nedsatte arbejdsgrupper, der med ord og tal gav udtryk for, hvad børn bør lære inden for dansk og matematik på klassetrinnene fra børnehaveklasse til 3. klasse. Det blev fastlagt, hvilke læseprøver der skulle tages på hvilket tidspunkt, og inden for matematikken, hvor der ikke fandtes tidssvarende prøver, udviklede Gilleleje-lærerne dem selv.

Politikerne blev begejstrede: - Vi har dygtige folk i vores eget skolesystem, siger Per Roswall efter at have set materialet.

Blandt lærerne er projektet foreløbig også blevet pænt modtaget: - På den gamle skole, jeg var på, målte vi da også børnene. Jeg synes, læseprøverne er et redskab for os som lærere, og sådan skal man også se det, siger lærer Anne Svenningsen, som ikke har deltaget i arbejdsgrupperne. Hun starter en 1. klasse i år og er sikker på, at alene det, at der er fokus på faget, vil betyde fremgang hos eleverne. Samtidig føler hun sig efter en række kurser godt klædt på til arbejdet.

Prøver er andet end tal

I dag er det gennemsnitligt 70 procent af 1.-klasse-børnene i Græsted-Gilleleje, der klarer læseprøven OS-64, og nu hedder succeskriteriet 80 procent. Et krav om fem procents årlig fremgang mødte til gengæld så massiv lærermodstand, at det blev pillet ud af alle succeskriterier for de forskellige klassetrin.

I børnehaveklassen er det læseudviklingsskemaets fem første punkter, som 80 procent af eleverne skal kunne klare, det vil sige, at de blandt andet skal kunne læse korte eller kendte ord ved en form for gætte-huske-læsning. For de øvrige klassetrin er det OS-prøver, der er kriteriet. Inden for matematikken kom arbejdsgruppen i problemer. Lærerne syntes ikke, at de eksisterende prøver var tidssvarende, og de ville også gerne måle på andet end børnenes talfærdigheder:

- Det er ikke så vanskeligt at formulere nogle færdighedsmål i matematik og se, om eleverne har nået dem. Men nu skal vi jo også spørge, 'hvordan har I så lært dem det?', og derfor gik arbejdsgruppen for matematik i gang med selv at udvikle gruppeprøver, fortæller viceinspektør Leif Sig, der har været leder af projektet.

Matematiklærer Anne-Grete Christensen har været med til at udarbejde de nye prøver:

- Vi har alle sammen ført elever op til den nye mundtlige afgangsprøve i matematik, og det er den, vi har ladet os inspirere af. Prøven skal gennemføres i en halv klasse ad gangen med to lærere på. Eleverne sidder i tomandsgrupper. De får nogle meget åbne opgaver, får udleveret rekvisitter og skal for eksempel lege købmand og købe og sælge til hinanden eller sortere nogle geometriske figurer. Undervejs går lærerne rundt og lytter og giver point for engagement, arbejdsindsats, samarbejde og løsningsforslag.

Til børnehaveklassebørnene arbejder gruppen på et spil, hvor børnene har brug for at kende til blandt andet retninger og geometri. Foruden gruppeprøverne har matematikarbejdsgruppen også lavet nye færdighedsprøver. Blandt de lærere, der underviser i matematik uden at have det som linjefag, er prøverne også en god konkret vejledning i, hvad der forventes, at børnene lærer på de enkelte klassetrin.

Lettere at være elev

- Med øget tid og ekstra fokus vil man så godt som altid forbedre resultatet. I dag har jeg fire timer i matematik i 1. klasse, næste år seks. Så skulle jeg da være et skarn, hvis det ikke fik en øget effekt, siger Anne-Grete Christensen. Både lærere og politikere lægger vægt på, at de ekstra timer ikke skal bruges til at proppe et øget pensum ind i elevernes hoveder, men til at lette presset, give mere tid til fordybelse, leg og læring og mindre stress i hverdagen.

Foreløbig er de ekstra millioner afsat fire år frem, men kommunalbestyrelsen er indstillet på, at en skoledag til klokken 13 skal være permanent. Det betyder, at skolefritidsordningstiden er forkortet med en time dagligt, og derfor er forældrebetalingen for fritidsordning også nedsat. Men kommunen har ikke nedsat sit skolefritidsordningsbudget - de overskydende timer skal bruges til, at skolefritidsordningspædagogerne kan indgå i børnehaveklassen.

Et sidste element i projektet ligger endnu ikke klar. Der skal udarbejdes brugerundersøgelser, som skal vise, om forældre og elever er tilfredse med arbejdet i netop deres klasse. Også her hedder succeskriteriet 80 procents tilfredshed.kara

Med øget tid og ekstra fokus vil man så godt som altid forbedre resultatet