Et korps af jakkesætklædte herrer med attachemapper, der rejser ud fra et ministerielt kontor, slår sig ned på alle danske skoleforvaltninger, inspektørkontorer, i klasseværelser og på landsbyskoler og noterer sig samtlige stavefejl, huller i kongerækken og forkert anvendte tyske gloser i store sorte bøger. Det var den trussel, der sad i baghovedet på de ledende personer i Sønderborg Kommunes skolevæsen, da undervisningsminister Ole Vig Jensen sidste år lovede arbejdsro til folkeskolen på betingelse af, at kommuner og skoler selv tog fat på at styrke kundskabsindlæringen og evaluere undervisningen.

Ole Vigs aktionsprogram med otte punkter blev udgangspunkt for et ambitiøst skoleudviklingsprojekt. Han indgik en aftale med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, F2000. En aftale, man føler sig forpligtet af i Sønderborg, hvor skolechefen, to skoleledere, to fra lærerkredsen og en skolefritidsordningsleder styrer projektet. Men fra dette skoleår skal samtlige lærere og børnehaveklasseledere ved Sønderborgs seks skoler i gang. Alle er udviklingslærere, og der er afsat 15 arbejdstimer per deltager i år.

- Jeg tror, at hvis kommunen ikke kan vise, at den magter opgaven, så går Folketinget ind, siger Sønderborgs nytiltrådte skolechef Niels Erik Thorgaard.

Han sidder for bordenden i den styringsgruppe, der holder sammen på projektet, og i hver eneste af de i alt 48 udviklingsgrupper sidder der en skoleleder eller viceinspektør som formand.

Vi tror på dig

- Det er en model, hvor forvaltningen, lærerkredsen og skolelederne siger, 'vi tror på, at du kan målfastlægge dit arbejde - men ikke uden den fornødne hjælp'. Det er vores fornemste opgave at stille rammerne op for lærernes udviklingsarbejde, siger Niels Erik Thorgaard.

Tidligere har man i Sønderborg haft en kommunal udviklingspulje, hvor man søgte penge til forskellige forsøg og indsatsområder. Nu er 450.000 kroner kanaliseret over i det fælles projekt til ærgrelse for en del lærere, der havde forberedt udviklingsarbejder.

Næstformand Lisbet Skyum, Sønderborg og Omegns Lærerkreds, siger: - Vi har på mange måder haft et spændende skolevæsen, på et tidspunkt var der 800.000 kroner til udviklingsarbejder, og det var sjovt, men det opnåede bare aldrig den helt store afsmittende effekt.

Afdelingsleder Annalise Larsen tilføjer: - Det er frustrerende, hvis man har siddet en lille gruppe lærere og arbejdet begejstret med et område, og så kan de andre ikke bruge det, fordi de ikke selv har gennemgået den samme udvikling.

Styregruppen nedsatte otte grupper, som i foråret arbejdede med hver af de otte punkter i programmet for 'Folkeskolen år 2000'. De blev hjulpet i gang af PLS Consult, som for Undervisningsministeriet har udviklet det værktøj til kvalitetsudvikling, som skulle blive tilgængeligt om ganske kort tid. Fokusgrupperne lagde linjerne for, i hvilken retning arbejdet skal gå i Sønderborg Kommune, og afleverede så deres arbejde videre til otte udviklingsgrupper på hver skole, der skal lægge de konkrete mål for arbejdet. Ingen kan undslå sig. Alle skal være medlemmer af mindst én udviklingsgruppe. Lisbet Skyum tror på, at det vil genoplive den pædagogiske debat på lærerværelset, fordi alle vil kunne tale med ind over kaffebordet om deres arbejde for at flytte hele kommunens skolevæsen.

Fagpolitik spiller ind

- Vi vil ikke acceptere udviklingslærere og ikke-udviklingslærere, siger Lisbet Skyum og indrømmer blankt, at kredsen også har rent fagpolitiske grunde til at være med. For hvis alle skoler i Danmark er udviklingsskoler, bliver det svært for arbejdsgiverne at komme igennem med, at lærerne har for lang tid til at forberede undervisningen, og når alle er udviklingslærere, bliver det vanskeligt at hævde, at decentral løn - og på længere sigt måske ny løn - ikke er for alle.

Kredsen har ogsåønsket og fået indflydelse på, hvem der kom i hvilke fokusgrupper, så der sidder kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter i de grupper, der har arbejdet med kvalitet og evaluering, indskoling, skolebestyrelsesarbejde, ledelse samt målrettet ressourceanvendelse. Skolebestyrelserne har været inddraget, og skolelederne får ekstra, for de har sagt ja til, at der sidder en skoleleder, viceinspektør eller afdelingsleder for bordenden i hver eneste udviklingsgruppe. Grupperne er netop gået i gang og har frist til 1. november, hvor lærerne får chancen til at bevise, at de kan og vil kvalitet i undervisningen. Resultatet skal bagefter indskrives i skolernes virksomhedsplan og dermed blive en del af skolens hverdag.