Evaluering må ikke blive indviklet

Systematik og samarbejde er nøgleord, hvis lærerne ikke skal drukne i arbejdet med at opbygge en evalueringspraksis. Skolens ledelse har et stort ansvar, siger lektor

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På hver enkelt skole må man sørge for, at den lokale evalueringskultur ikke udelukkende bliver et spørgsmål om at udsætte eleverne for de nationale test i tur og orden. »Lærerne skal udvikle metoder til at evaluere komplekse færdigheder og forståelse hos eleverne - ikke bare faktaviden og afgrænsede færdigheder«, siger lektor Bodil Nielsen, som netop har udgivet bogen »Faglig evaluering i skolen«. I Søllerød har en gruppe lærere med Bodil Nielsen som supervisor udarbejdet planer for undervisningsforløb, der kan evalueres i dybden. »Ingen evalueringsformer kan det hele, alle har både styrker og svagheder«, siger hun. Derfor må skolens ledelse tage initiativ til, at der på skolen opbygges en samling afprøvede undervisningsforløb, hvor evaluering af faglig forståelse og færdigheder i brug er tænkt ind som en naturlig del af forløbet. Det kan ske i samarbejde i de enkelte faggrupper eller lærerteam, og der må sikres tid på pædagogiske rådsmøder eller lignende til at fremlægge eksempler på refleksioner over gennemførte forløb. Dermed kan man sikre, at nye lærerteam kan hente inspiration og bruge erfaringerne fra forløbene. »Det drejer sig især om, at det hele ikke bliver for indviklet og svært«, understreger Bodil Nielsen. For det er et stort arbejde, der ligger forude, og lærerne må se i øjnene, at der i en periode ikke bliver megen tid til spontane indslag i undervisningen. Det vil tage år, før al undervisning bliver tilrettelagt med henblik på grundig evaluering. Men det er ikke det samme som at sige farvel til sin indflydelse på valg og tilrettelæggelse af stoffet. Som lærer skal man fortolke de brede formuleringer, der er i Fælles Mål. Der står for eksempel: »Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende brugen af sproglige virkemidler«. »Så er det op til den professionelle lærer at vælge ud, hvilke sproglige virkemidler det er relevant at arbejde med i netop hendes klasse. Hun skal vurdere, hvordan hun vil undervise og med hvilke tekster for at opfylde målene«, siger Bodil Nielsen. Alle undervisningsaktiviteter skal holdes op mod Fælles Mål, understreger CVU-lektoren gang på gang. For det er dem, der gælder, og de står ikke til diskussion i skolens dagligdag. Det stiller nogle særlige krav, ikke mindst til tværfagligt samarbejde. Her må man gøre op med vanetænkning. Arbejdet med et emne eller et tema skal lede frem mod Fælles Mål. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal droppe det traditionelle cirkusemne. Det betyder bare, at man også skal finde andre argumenter for det, end at eleverne skal have det sjovt. »Hvis dansklæreren skal med i et tværfagligt forløb, skal det være, fordi det kan være med til at kvalificere elevernes tekstlæsning og mundtlige og skriftlige fremstilling«, siger Bodil Nielsen og uddyber: »Dansklærerens rolle er blandt andet at træne strategier for tekstsøgning og vurdering af tekster. Ikke at finde et par romaner, der tilfældigvis handler om et tværfagligt tema«.

Evaluering og Fælles Mål

På folkeskolen.dk kan du læse et længere interview, hvor Bodil Nielsen blandt andet fortæller om, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man skal tilrettelægge og evaluere et forløb i dansk, der lever op til kravene i Fælles Mål.

Blå bog

Bodil Nielsen er lektor, ph.d., ved CVU København og Nordsjælland. Hun har netop udgivet bogen »Faglig evaluering i skolen« på Gyldendal. Læs mere på www.cvukbh.dk