Elever anno 2016 er efterhånden lige så skarpe til ordkæder som deres bedstemødre til krydsogtværs.
Elever anno 2016 er efterhånden lige så skarpe til ordkæder som deres bedstemødre til krydsogtværs.

Test, der ikke kan stå prøven

Analyse: De mærkelige ord i læsetestene er ikke det største problem ved de adaptive test – spørgsmålet er, om de overhovedet kan måle det, de skal.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ilandsætninghøjbrynetvingær - sæt to streger, så der står tre ord.

Denne opgave fra den nationale test i dansk/læsning for 2. klasse har hævet brynene hos journalister, politikere og almindelige danskere, der ikke tidligere har været opmærksomme på, hvilke opgaver eleverne møder i de tavshedsbelagte nationale test. Forventer man virkelig, at børnene i 2. klasse skal kende ordene højbrynet og vingær?

Nej, det er der selvfølgelig ingen, der gør.De groteske ordkæder er resultatet at en række forskellige ønsker. Man ville have nogle test, der kunne måle, præcis hvor dygtig hver eneste dansk skoleelev var på alle vigtige og målbare felter af skolelærdommen. Læsefærdighed var selvfølgelig blandt de områder, der skulle testes. De første læseopgaver dumpede imidlertid med et brag i 2007. Professor Carsten Elbro viste nogle af opgaverne frem på en storskærm ved et evalueringsseminar.

Og publikum grinede, for det var temmelig tydeligt, at eleverne ikke blev testet i, om de kunne læse de ord, der stod i opgaven, men i stedet i deres viden om kartoflers tilberedning og gamle ordsprog.

Testene kan nok måle, om 8.-klasseelever i en given kommune samlet set går fremad eller tilbage i biologi i forhold til et gennemsnit. Men selvom Peter scorer ti point mere end Jonas, kan man ikke regne med, at han nødvendigvis er dygtigere end Jonas - for de har ikke fået de samme opgaver, og ugen efter kan resultatet være lige omvendt.

Her er det værd at huske, at testene oprindelig blev indført med det formål at hjælpe læreren til at rette sin undervisning ind efter elevens faglige niveau og til brug i skole-hjem-samtalerne med forældrene.

Siden dengang er de nationale test blevet gjort til måleredskabet for hele den danske folkeskole og den igangværende reform. Og derfor er der rigtig meget på spil, når politikerne skal lytte til eksperternes dom. For selvfølgelig sker eksperthøringen på initiativ af to partier, Alternativet og Enhedslisten, der grundlæggende er modstandere af test, fordi testene fokuserer skolens undervisning på det målbare på bekostning af mange andre vigtige opgaver. Men hvad med partierne bag testforliget og reformforliget? Hvad vil de stille op, når de får at vide, at testene trods en del tilretninger fortsat ikke kan måle det, der var meningen?

Powered by Labrador CMS