I Frie Fagskoler har vi de senere år arbejdet på at udvikle erhvervsforberedende koncepter, der skal bygge bro til erhvervslivet og sikre glidende overgange til forskellige ungdomsuddannelser. Fx tilbyder vi kurset ”Parat til Mad” for elever, som har interesse for mad, restauration eller salg og service. Her får eleverne bl.a. undervisning i sund livsstil og konkrete gøremål relateret til job som fx kok, tjener eller slagter.

Det er vores klare erfaring på skolerne, at vi kan løfte og motivere eleverne rigtig meget, når vi griber undervisningen an på en praktisk måde som alternativ til den gammeldags tavleundervisning.

Men vi har også konstateret, at ingen skole eller lærer er tilstrækkelig, når det handler om, at eleven skal erfare, hvad det kræver at varetage et arbejde. Når det handler om at tilbyde skoleforløb af høj kvalitet er vi nødt til at række hånden ud til andre institutioner og ikke mindst til erhvervslivet. Når vi gerne vil tilbyde konkrete og målrettede undervisningsforløb, hvor eleverne forholder sig til virksomhedernes perspektiv, skal der samarbejdes! I sidste ende skal de unge ud i erhvervslivet, og så nytter det ikke, hvis skolelivet og erhvervslivet opleves som to forskellige verdener. Et sundt liv vedrører både elevernes fritid, skole og arbejdsliv.

Elever vokser i mødet med erhvervslivet

På vores Parat til Erhvervsuddannelseslinjer er praktikophold en meget vigtig del af kurset. Op til praktikugerne handler undervisningen om elevens praktikophold. Der skal skrives ansøgninger, øves jobsamtale-situation, og eleven skal undersøge forholdene omkring den branche, praktikstedet er indenfor. I den forbindelse er det en stor fordel, når virksomhederne selv kommer på banen som aktive medspillere - at de laver en ”jobsamtale” med den elev, der skal i praktik og giver respons på ansøgningen og en kvalificeret praktikudtalelse.

På nogle af vores parat til erhvervsuddannelseslinjer er der elever, der er ude i max. antal tilladte erhvervspraktikker som led i deres afklaring. Nogle af disse elever har været hos den samme praktikvært flere gange, og grundet disse ophold har eleverne fået en uddannelsesaftale i stand. Andre har været så heldige – eller dygtige – at de bare efter en enkelt praktikperiode har fået en uddannelsesaftale på plads.

Det er til fordel for både elev og arbejdsgiver at have en ung praktikant. Eleven får afklaring, et realistisk syn på den pågældende branche og måske den ønskede uddannelsesaftale. Elementer, der er så altafgørende i forhold til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Arbejdsgiveren får en håndplukket og motiveret ung, der er bekendt med de stedlige krav og forventninger.

Vores elever får ovenikøbet uddannelsesaftaler på så attraktive steder som restauranter med 6 kokkehuer i Politiken.

Men det er også krævende for skolerne, at de altid selv skal opdyrke alle praktikpladserne.

Vi ville ønske, at virksomhederne selv opsøgte skolerne, fordi de netop der kan finde den elev, de har brug for som kommende arbejdskraft i deres virksomhed.

Kendiskokken som censor

Også i andre sammenhænge er et samarbejde med erhvervslivet en fordel. På en af vores skoler har der været afholdt et prøveforløb indenfor ”Parat til mad”, hvor eleverne skulle skabe en restaurant. En anerkendt kok fra det aarhusianske restaurationsliv har været censor og dermed kvalificeret prøveforløbet betydeligt. Han bedømmer ud fra, hvorledes der samarbejdes, kokkereres, anrettes og serveres i den virkelighedens verden. Eleverne får et realistisk billede af, hvad der forventes af dem i branchen. På en anden skole har kendiskokken Claus Holm undervist eleverne i køkkenet.

#Fil 1

Virksomheder som medspillere

Gøremålsundervisning på en Fri Fagskole handler ikke blot om at praksisgøre undervisningen på skolen, men mindst ligeså meget om at skabe en synlig kobling til konkrete arbejdsopgaver i erhvervslivet.

Men virksomhedernes rolle i folkeskolen og Frie Fagskoler må dog ikke begrænses til udelukkende erhvervspraktik og censorvirksomhed. Der er langt flere muligheder for at inddrage virksomhederne som medspillere i arbejdet med at gøre landets unge uddannelses og arbejdsparate. Ingen skole er nok i sig selv og bliver derfor nødt til at betragte sig selv udefra med hensyn til at skærpe blikket for på hvilke områder, der er behov for udefrakommende hjælp til at påvirke de unge mennesker til at forbinde skolens ”kunstige” verden med den virkelige.

Det handler om, at skoler og virksomheder bør indgå forpligtende partnerskaber om erhvervsforberedende undervisning, hvor virksomhederne både bliver brobygger mellem skolen og det erhvervsliv, som nogle af de unge på et tidspunkt skal arbejde inden for. Samtidig handler det også om at have nogle konkrete eksempler og oplevelser i undervisningen, der er hentet fra virkeligheden (og kan afprøves i virkeligheden), når eleverne skal lære nyt stof.

Når eleven fx laver en sauce i skolekøkkenet, som læreren ikke synes er tilberedt ordentligt, er det nemt for eleven at sige: 'Jeg synes, den er god nok’. Det kan de ikke gøre over for en kok som censor eller i en restaurant, hvor andre skal spise det, de laver.

I det hele taget er det meget vigtigt, at elever oplever, hvordan den ønskede branche inden for deres uddannelsesønsker fungerer i praksis. Vi har et eksempel på en, der brændende ønskede at blive kok, men efter to praktikperioder erfarede, at presset i et a la carte køkken ikke var ham. Han valgte en helt anden vej. En anden foretrak at blive sosu-assistent frem for pædagogisk assistent.

Fra elev til ”medarbejder”

Eleverne skal ikke på tilfældige virksomhedsbesøg, hvor der står en tilfældig virksomhedsrepræsentant og fortæller om en tilfældig fabrik. Eleverne skal opleve og afprøve virksomhedernes faciliteter, som naturlig del af et planlagt undervisningsforløb. Det stiller krav til folkeskoler, frie skoler, frie kostskoler og andre skoler om at begynde at opbygge et netværk i erhvervslivet - og stiller krav til erhvervslivet om at åbne dørene for skoleverden og tage medansvar for fremtidens unge.

Det stiller krav til både virksomhed og skole om at kunne samarbejde om nye koncepter for unge i udskolingen og i overgangen til en ungdomsuddannelse. Det stiller krav til lærerne om at lade deres faglige stolthed blive præget udefra.

På Frie Fagskoler arbejder vi med det brede og positive sundhedsbegreb. Det indebærer, at den enkelte skal føle sig i stand til at handle i forhold til både livsstil og leve- og arbejdsvilkår. Et kommende arbejdsliv vil for vores elever indebære store forandringer, og derfor er det vigtigt, at de er godt rustet til at gå ind i det. Vi ruster eleverne til en sund livsstil, men har brug for erhvervslivets vinkel på ”virkeligheden”.