Anmeldelse

Kostkalender

Kostkalender

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Kostkalender" er et ganske smart kalorietællingssystem, som hjælper dig med at begrænse din daglige energiindtagelse. Systemets kerne er en omfangsrig tabel over kalorieindhold og fordeling af kulhydrater, fedt, protein og alkohol i en lang række madvarer. Af pædagogiske årsager har forfatterne droppet de store talværdier og opererer i stedet med såkaldte "felter", der dækker over en fastlagt mængde kalorier. Felterne er differentieret i fem farver, så du ud over den samlede energimængde kan styre fordelingen af de forskellige makronæringsstoffer. Ideen er, at du lærer, hvad du kan spise meget af, og hvor du bør begrænse dig.

Fakta:

Titel: Kostkalender

Pris: 195 kroner

Type: Diverse

Forlag: Planex A/S

Det er min oplevelse, at de indledende kapitler giver en fornuftig introduktion til systemet og gør det let at komme i gang med felttællingen. De personer, jeg prøvede kostkalenderen af på, viste god forståelse for systemet, og en indledende skepsis omkring de farverige felters relevans blev hurtigt erstattet af nysgerrighed. For lægmænd gemmer der sig rigtig mange aha-oplevelser, når man for eksempel får syn for, hvor dyrt det er at spise en pizza til aften, og hvor meget rødvinen koster i det daglige kalorieregnskab. I den forstand er kalenderen et godt redskab til at styre portionerne ind i passende mængder - noget, som der er udpræget behov for i dagens Danmark, hvor overspisning hører til dagsordenen.

Men forfatterne skærer alle former for brød, ris og pasta over én kam, ligesom fedt er fedt. Ud fra et kaloriemæssigt synspunkt er det fint nok, men jeg ville ønske, at der havde været lagt mere fokus på at påvirke brugeren til sundere valg, for eksempel ved at differentiere farverne yderligere. I stedet nøjes forfatterne med yderst kortfattet at skrive, hvilke fedt- og kulhydratkilder der bør spises mest af.