Anmeldelse

Mexico

- alverdens opskrifter for børn

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mexicansk mad er velsmagende. Mange retter er lette at lave og falder i de unges smag. Mexicanerne selv holder af at lave mad - og at spise den.

Bogen tager fat på at beskrive fortidens udvalg af afgrøder. Mexicanerne spiste blandt andet kalkuner, spændende grønsager, chokolade og vanilje. Da spanierne erobrede Mexico, medbragte de nye fødevarer, for eksempel mælk og ost, kylling, ris, hvede, kanel, appelsiner og ferskner. Mexicansk mad er i dag en blanding af disse forskellige påvirkninger, og landets beliggenhed er ideel til produktion af en lang række fødevarer.

Der er en god køkkenforklaring, før arbejdet går i gang, ligeledes en omtale af redskaberne. Opskrifterne er enkle, og flere er gamle kendinge såsom tortilla, guacemole, nachos og chili con carne; majsretter samt desserter med appelsin, chokolade, frugt og ris. Fremgangsmåden står punktvis forklaret; der er illustrative fotos undervejs, og billedet af det færdige resultat og bogens opsætning på farvet papir virker sjovt og spændende for børn.

Det er en sikker bog for klasser på mellemtrinnet, men kan selvfølgelig også være god i projektarbejder på andre klassetrin. Kan varmt anbefales.