Sygeundervisning

Københavnsk model for sygeundervisning er lukningstruet

I seks år har en særlig enhed stået for hjemmeundervisning af de københavnske børn, der er for syge til at komme i skole. I dag skal politikerne beslutte, om ordning skal lukkes. Lærerne kalder lukningen for ”en katastrofe”.

Publiceret Senest opdateret

Hvert år bliver cirka 100 Københavnske børn tildelt sygeundervisning i hjemmet.

Børnene har ofte langvarigt skolefravær og er i en eller anden form for psykisk mistrivsel. Derfor får de et par gange om ugen personligt besøg af en af de 16 specialundervisere, som Københavns Kommune har ansat til at cykle fra hjem til hjem og undervise i matematik, engelsk eller dansk.

Den københavnske model er særlig, da opgaven med at undervise elever med langvarigt sygefravær i langt de fleste kommuner skal varetages af skolerne selv, viser en opgørelse som Folkeskolen foretog sidste år.

Men i eftermiddag skal politikerne i Børne- og ungdomsudvalget i København beslutte, om opgaven skal lægges ud til skolerne igen.

Ordningen bliver administreret af Holbergskolen i Emdrup. Det er her, underviserne er ansat og skal ledes fra. Men en stigning i antallet af børn, der bliver indstillet til sygeundervisning i hjemmet, betyder, at opgaven er blevet for stor, til at Holbergskolen kan løfte den.

Derfor har forvaltningen opstillet to løsningsmodeller og anbefaler særligt den ene, som går ud på at lægge sygeundervisningsopgaven ud til skolerne.

Det fremgår af dagsordenen for dagens møde i børne- og ungdomsudvalget.

Lærerforeningen: ”Det vil være en katastrofe”

Det vil være helt forkert af politikerne at følge forvaltningens anbefaling. Det mener Janne Riise Hansen, der er næstformand i Københavns Lærerforening.

I en artikel på den lokale lærerforenings hjemmeside understreger hun, hvor mange elever, der får hjælp af den københavnske enhed af specialundervisere, og kun kalder ordningen for en succes.

”Succesraten er stor, for det lykkes altid at hjælpe børnene videre i livet”, skriver Janne Riise Hansen og fortsætter,

”En sådan beslutning vil være en katastrofe og ødelæggende for det vigtige arbejde og de gode resultater, som de udkørende sygeundervisere leverer til gavn for de mest sårbare børn og unge i København”.

Kan skolerne løfte opgaven?

Sygeundervisning i hjemmet koster kommunen knap 11 millioner kroner om året, og i forvaltningens forslag er der lagt op til at afsætte omkring én million til digitalt understøttet undervisning som fx virtuel undervisning eller robotter.

Men det gør ikke forslaget om at lægge sygeundervisningen ud til skolerne bedre, mener næstformanden.

”Skolerne har i forvejen gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe disse børn på vej. Sygeundervisning er sidste mulighed. Derfor vil de få millioner kroner, der samlet vil blive tilført skolerne, ikke ændre på skolernes muligheder for at hjælpe børnene. Herudover vil det faglige fællesskab og ekspertise som sygeunderviserne har i deres nuværende team også forsvinde, hvis denne komplekse opgave skal ud på alle skoler”, skriver Janne Riise Hansen.

Hendes bekymringer deles af skoleledernes forening i København, og foreningen Skole og Forældre ser et potentiale i at lægge sygeundervisningen ud til skolerne, ”men er samtidig bekymret for, om de i praksis kan løfte opgaven”, som der står i dagsordenen for dagens udvalgsmøde.

I artiklen på lærerforeningens hjemmeside tilslutter Annette Fur, der er en af lærerne i den Københavnske sygeundervisningsenhed sig den bekymring.

”Skolerne kan ikke vide, hvor mange sårbare elever, de får i løbet af skoleåret, og kan ikke planlægge efter det. Vi kan frygte lappeløsninger og brug af vikarer uden den fornødne erfaring og ekspertise til at stå i kriseramte hjem. Det er ikke fair for nogen”, siger Annette Fur. 

Landets skoleledere: Vi kan ikke løfte opgaven

Folkeskolen har tidligere foretaget en rundspørge blandt landets skoleledere, som viser, at mange faktisk mener, at opgaven med at få elever med langvarigt sygefravær tilbage i skole er meget svær og ikke bør ligge hos skolerne.

Og skoleledernes formand, Claus Hjortdal har tidligere sagt til Folkeskolen,

”Opgaven med at få barnet tilbage i skolen er nødt til at ligge et andet sted end hos skolen selv, og vi er nødt til at være skarpe på det, for vi har simpelthen ikke pengene og resurser til det. Opgaven bør efter min mening ligge hos familieafdelingerne i kommunen”.

Når skolerne selv skal finde personale og penge til at løse opgaven, kan det hurtige komme til at betyde mindre sygeundervisning til elever, der egentlig har brug for det, fortæller skolelederne i rundspørgen.

Enhedslisten vil beholde central sygeundervisning

I Københavns kommune har Børne- og ungdomsforvaltningen opstillet et alternativ, som går ud på, at Holbergskolen beholder sin sygeundervisningsenhed, men at kriterierne for, hvornår en elev tildeles sygeundervisning skærpes, så der i højere grad tages højde for, hvilken indsats den skole, som eleven er indskrevet på, har lagt forud for ansøgningen om sygeundervisning i hjemmet.

”Med skærpede tildelingskriterier vil en del af eleverne med mindre komplekse behov fremover skulle have sygeundervisning via deres egen skole”, står der i bilaget til dagens møde.

Færre elever vil altså lige meget hvad få sygeundervisning i hjemmet via den centrale ordning.

En af de udvalgsmedlemmer, der skal være med til at træffe beslutningen i dag, er Katrine Hassenkam Zoref fra Enhedslisten.

På Facebook skriver hun,

”Vi er i Ø ikke i tvivl om at det bedste er at bevare den specialiserede opgave hos den gruppe af lærere, som har oparbejdet den særlige ekspertise, det kræver. Til børnenes og familiernes bedste”.