Bøgerne, som vil tale ind i det store dyr i åbenbaringen ’chunks’, er omfattende, har gode idéer, og samtidigt bliver det tider ligesom en chunky peanut butter; den virker så lækker og er så alligevel for meget og ikke det helt rigtige.
'Chunks' består af to bøger til henholdsvis 4. og 5.klasse med tilhørende hjemmeside, i følge forlaget tænkt som supplerende undervisningsmateriale. De to bøger er inddelt i seks kapitler, der for de flestes vedkommende tager afsæt i scenarier relativt tæt på elevernes livsverden. I begge bøger er der en undtagelse nemlig ’ In Space’ og ’At the Shelter’. I de kapitler er der næsten tale om ’naturfag på engelsk’. Det kommer jeg tilbage til.
Annonce:
Kapitlerne er lavet efter samme skabelon: Kort intro, lyd før topic-opgaver, 'Ask each other' samt brugen af chunks og det emnemæssige ordforråd, der hører til kapitlet. Der er tekster, også med lyd på webdelen, grammar bubbles og andre bubbles med eksempelvis ’challenges’, ’ideas’ og ’remember’. Til slut i hvert kapitel er ’Did you get it': en mindre opgave og en større, nogen gange i form af et lille ’projekt’. Der er mulighed for at øve den grammatik, kapitlet har indeholdt, i selvkontrollerende, individuelle indsætningsopgaver på sitet, hvor al lyd også ligger sammen med en lærervejledning primært i form af en kort video og pdf’er til nogle af kapitlerne. Desuden er der downloads, for eksempel artikler til læreren og skabeloner, for eksempel til et fødselsdagskort, som skal laves, håndholdt uden digitale hjælpemidler. Bogen findes også som tavlebog.
Det er rigtigt, at materialet er ’sprængfyldt med opgaver’, som forlaget skriver. Det er et meget omfattende engangsmateriale, der tidsmæssigt ikke vil være et supplement til en portal eller et grundbogssystem, men vil optage en stor del af de to-tre engelsktimer, man har i 4./5. klasse. Ambitionen er, at eleverne skal være aktive og skal klædes på til at kunne være det.
Forfatteren lykkes generelt med at gøre eleverne klar til at kunne lytte, tale og læse ind i de emner, bøgerne indeholder. De bliver præsenteret for ordforråd ind i emner som mad, måltider og boligen og sådan set også relevante chunks, der kan knytte sig til emnerne.
Der går bare grundbog i den, når basisordforrådet fylder, som det gør. Det med basisordforråd ind i bogens emner bliver også afspejlet i flere af ’Did you get it-opgaverne’, idet det er ordforrådet og ikke de chunks, eleverne har haft fokus på, de skal anvende. Det er nødvendigt at eksplicitere og repetere for eleverne, at det er chunks, der hører til ’emnet’, de skal kunne bruge. Netop det forhold lykkes, for eksempel i oplæggene i kapitel 5 ’At the Flea Market’ i bogen til 4. klasse og i kapitel 6 ’In the Spotlight’ i bogen til 5. klasse.
Annonce:
I det hele taget lykkes noget rigtig godt, mens andet rammer ved siden af skiven
I det hele taget lykkes noget rigtig godt, mens andet rammer ved siden af skiven. I det store hele har forfatteren gennemtænkt og lykkes med at stilladsere eleverne både, hvad angår emnespecifikke udtryk/chunks og ved at give eleverne valgmuligheder i komplekse opgaver, fx opgaven med tolkning af, hvad diverse OL-symboler repræsenterer. En anden relevant stilladsering er skabeloner til tekster, for eksempal en fødselsdagsinvitation, som rigtig mange børn sikkert ikke kender til som genre. I det hele taget er der adskillige motiverende og relevante ideer til opgaver, som i kapitlet ’At the Olympics’, hvor eleverne skal udtænke og lave sit eget team og beslutte dragt, maskot og slogan, eller hvor de skal bruge idiomer, der indeholder dyr i en dialog i kapitlet ’At the Shelter’. Især den sidste fastholder fokus på chunks.
Der, hvor filmen flere gange knækker, er det helt urealistiske omfang og dermed tidsaspekt i forhold til de større opgaver, der lægges op til under ’Did you get it’. I bøgerne er der flere tidskrævende ’draw-opgaver’, som det ikke giver mening at bruge kostbare engeltimer på. Desuden halter den praktiske og mulige gennemførelse af nogle af opgaverne i kapitlerne når eleverne skal dele bud på opgaver. Det kan man se i kapitlet 'At the Movies’ i 5. klassebogen i opgaven ’Your Review’, hvor eleverne bliver opfordret til at dele deres ’review’ med gruppen eller klassen. En opgave, der kan være ok at lave, men utrolig kedelig at dele ved at læse højt i grupper eller klassen, også i lyset af, at det er uklart, hvad skal de stille op med det, de har lyttet til. Hvilke chunks er vigtige at forholde sig til? Den afsluttende ’Make a short scene from at movie you like’ er sikkert både engagerende og lærerig. Den vil blot være meget tidskrævende, og man skal gøre op, hvad det er, eleverne skal demonstrere, set i lyset af kapitlets fokus: ’at forholde sig til filmgenrer og bedømme dem’. Hvordan skal de andre elever gætte, hvilken film scenen, man har lavet, er fra? De har jo ikke nødvendigvis set filmen. I kapitlet ’Around the World’ i bogen til 4. klasse skal eleverne vælge en by, de vil besøge. Det bør være en by i et engelsktalende land, da det vil kunne medføre relevante formidlingsmæssige aktiviteter og samtaler. Og hvorfor en dialog, hvor man skal ringe til et hotel og booke et værelse? Det gør man da sjældent. Man kunne have en dialog, hvor man ankommer og får sit værelse. Derimod fint med forskellige aktiviteter, man kan lave i byerne London, N.Y., Toronto og Canberra og den efterfølgende præsentationsopgave for et andet par.
I bogen til 5. klasses kapitel ’Around the Corner’ er der i modsætning til andre opgaver nævnt en opgave, hvor delingen implicerer, at klassekammeraterne er aktive, idet de skal følge med på et kort, når de får en directions-forklaring. Så giver kommunikationen mening. Man skal bruge det, man hører, til noget. 'Did you get it'-opgaven med at tegne et kort er til gengæld helt meningsløs at bruge engelsktimen på. Eleverne kan printe et kortudsnit eller lave det digitalt.
I kapitlet ’In Space’ i opgaven ’At the Museum’, bliver der lagt op til at besøge ’Out of the World Museum’. Der kan opstå tvivl om, hvad forfatteren sigter mod. Er det ’Smithsonian National Air and Space Museum’? Er den nævnte udstilling ikke online? Eller er det et fiktivt museum? Hvorfor ikke lade eleverne besøge et konkret museum og finde konkrete oplysninger om priser og andet der til deres dialog? Kunne det ikke være oplagt i en scenariebaseret undervisning, når det virkelige scenarie nu er muligt?
Annonce:
De naturfaglige emner kræver i nogle af opgaverne en masse naturfaglig viden. Det er et indholds- og vidensmæssigt vanskelige kapitler, som på nogle punkter forudsætter en viden, eleverne nok ikke har
Og så tilbage til de to ’naturfaglige’ kapitler. De naturfaglige emner kræver i nogle af opgaverne en masse naturfaglig viden. Det er et indholds- og vidensmæssigt vanskelige kapitler, som på nogle punkter forudsætter en viden, eleverne nok ikke har, for eksempel grunden til, at 25 procent af dyrene i Danmark er truet. I ’A World of Animals’ skal eleverne gå online og finde, hvor truede dyr lever og notere for derefter at fortælle om deres dyr. Her skal læreren virkelig have valgt sider ud, som eleverne kan overskue, navigere på og læse rent sprogligt. Nogle forslag kunne have været godt. Den evaluerende opgave, hvor elever skal fortælle, hvorfor sommerfugle er truet i Danmark og komme med forslag til, hvad man kan gøre, er alt for svær for elever i 5. klasse. Hvordan skulle de kende til emnet, og læse om det – på engelsk? I bogen til 4. klasse er der en meget stejl stigende progression fra de første kapitler til ’In Space’, der indeholder et fjernt emne og chunks, som handler om at sige sin mening og argumentere om et mere abstrakt, naturfagligt emne. Og så kommer vi ned på jorden igen i det tilhørende ’projekt’ i opgaven ’Let’s go grab a bite!’, som ikke har med ’space ’ at gøre, men kan foregå på et museumsbesøg og potentielt er tæt på elevernes livsverden.
I forhold til at sigte mod, at chunks, der optræder i bøgerne potentielt kan blive taget op i arbejdet med repetition eller med andre læremidler, er det en fordel, at der bagerst i bøgerne er der oversigt over de forskellige kapitlers chunks, og det er godt at kunne få et hurtigt overblik; hvis de skal bruges i andre sammenhænge.
Bøgerne rummer en masse relevant i forhold til chunks og ordforråd og kan bestemt noget
Bøgerne rummer en masse relevant i forhold til chunks og ordforråd og kan bestemt noget. Det, man kan spørge sig selv om og holde et vågent øje med, er, både hvad det er for et læremiddel, hvordan det er i anvendelse som supplerende læremiddel og dertil rette en opmærksomhed på, hvor det lykkes med opgaver, der er mulige at gennemføre, og som fastholder fokus på de chunks, der relaterer til kapitlet. Det er trods alt det, læremidlet hedder ’ Chunks’. Det er en stor mundfuld, hvis man skal igennem det meste af en bog på et skoleår og det kan blive en for ’chunky a bite’.
