En 11-årig elev kommer gående med en stor muffin og et
stykke kage. Hun har købt det i skolens kantine, selvom der også er kage i
timen lige bagefter til ’fredagssnack’.
En anden 11-årig elev har viklet et tørklæde rundt om
overkroppen som bluse og har dermed bar mave og ryg som en modetrend fra sommeren set på kendisser som Kylie Jenner og Bella Hadid.
Begge situationer giver anledning til løftede øjenbryn hos
elevernes 36-årig lærer, som overvejer, om hun bør sige noget til sine
elever.
Læreren ender med ikke at gøre noget, men tvivlen nager hende. Er det
passende for en 11-årig at gå klædt så bart, og har pigen en aftale med sine
forældre om, at hun må købe kage for de penge, hun har fået med i skole?
Læreren, som af hensyn til eleverne er anonym i denne
artikel, lægger sit dilemma op i en Facebookgruppe for lærere. I løbet af kort
tid er der over 50 kommentarer fra lærerkolleger.
Flere mener ikke, at den 36-årige mellemtrinslærer overhovedet skal overveje at gribe ind.
”Men der er også mange, der ligesom mig er i tvivl og
spørger ind til fx skolens regler på området og synes, det er et spændende
emne, de kan relatere til. Men der kommer en lidt hidsig stemning”, fortæller
hun til Folkeskolen.
Kort før Folkeskolen taler med læreren over telefon,
vælger hun at slette sit opslag på Facebook.
”Der var en, der skrev, at
jeg slet ikke burde fortælle om sådan nogle ting på Facebook, og at det bør være
mellem mig og mine kolleger. Det fik mig til at tage opslaget ned”, fortæller
hun.
Svært at vide, hvad man ’må’ påtale
Læreren ærgrer sig over, at der ikke blev plads til en
konstruktiv dialog i Facebookgruppen.
”Jeg tænker, at det er noget, mange vil kunne genkende”,
siger hun og fortæller, at hun havde vendt dilemmaet med sine kolleger.
”I mit team var vi virkelig i tvivl, for hvad kan man
egentlig tillade sig at påtale overfor elever, når det kommer til opførsel og
vaner, og hvad kan man kontakte forældrene om? Hvad var det bedste at gøre?”,
spørger læreren.
Læreren fortæller, at flere lærere var forundrede over
elevens påklædning.
”Hun var kun meget lidt tildækket. Og det synes jeg er
upassende, når man er i skole. Ved forældrene, at hun går klædt sådan?”.
Senere på dagen går en anden lærer hen til den pågældende
elev og siger, at hun skal tage sin overtrøje på, hvilket eleven gør.
”Måske kunne det være gavnligt med nogle retningslinjer på
skolen, så man har noget at henvise til. Så det ikke bare handler om, hvad den
enkelte lærer lige synes”.
Læreren pointerer, at hun og kollegerne ofte ’blander sig’ i
elevernes læring og trivsel, men at der er områder, der er mere sårbare.
”Hvis der er drillerier, eller nogen bliver holdt uden for,
og man direkte kan se på eleven, at der er noget galt, så skal man jo blande
sig. Men andre ting er mere sårbare at tale om, fx kost og påklædning”.
Ekspert: Grib kun ind, hvis du er bekymret for trivslen
Folkeskolen har spurgt Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, hvordan man bedst tackler et dilemma som det, den 36-årige lærer har været i. Sanne Lind er selv tidligere lærer, og arbejder i Børns Vilkår blandt andet med, hvordan voksne kan skabe god trivsel i skolen.
Hun fortæller, at man kan starte med at undersøge, om ens bekymring handler om de voksnes forudindtagede holdning om f.eks. beklædning.
”Det kan være en god ide at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der bekymrer mig i forhold til pigens påklædning og hvorfor? Hvis pigen går i tøjet, fordi hun synes, det er dejligt og flot, og ikke fordi hun er underlagt en norm om, hvordan man skal se ud for at passe ind, så er der ikke noget i vejen med en kort top”.
Sanne Lind fortsætter:
”Hvis pigen går i toppen, fordi hun er underlagt en snæver norm om, hvordan man skal gå klædt for at blive accepteret i fællesskabet, så kan man arbejde med at skabe en kulturændring i fællesskabet, så alle elever kan gå klædt, som de føler for, se ud som de gør osv. uden at være bange for at være udenfor. Men så skal man ikke handle på det enkelte barn, men på fællesskabets dynamikker”, råder Sanne Lind.
”Hvis man som voksen er bekymret, fordi man oplever, at pigen er i mistrivsel, og fordi man oplever faresignaler i forhold til hendes generelle trivsel, så skal man naturligvis handle på det. Men så skal bekymringen handle om mulig mistrivsel, og ikke påklædning”.
Trivsel først
Hverken læreren eller kolleger sagde noget til eleven, der
købte kage i kantinen. Læreren er stadig i tvivl om, om hun burde italesætte det.
Hun overvejer enten at tage det op fælles i klassen i fx madkundskab,
hvor de kan tale om sunde kostvaner og ’alt med måde’.
”I mit opslag kom jeg til at nævne, at pigen er til den
store side, men det kan jeg godt se nu ikke betyder noget. Det handler om, om
hun får den næring, hun skal bruge, og hvilke aftaler hun har lavet med sine
forældre”, siger læreren.
Læreren overvejer, om hun burde hive fat i elevens forældre
og spørge, om de ved, at eleven bruger sine penge på kage.
”Jeg har selv en datter, og jeg ville da gerne vide, hvis
hun brugte sine sandwichpenge på at købe to stykker kage i frikvarteret”, siger
læreren.
”Please, bland jer udenom”
Efter læreren slettede sit Facebookopslag, lavede en anden
bruger i gruppen efterfølgende et nyt opslag om emnet.
Facebookbrugeren
opfordrer her den 36-årige lærer og andre i samme situation til at blande sig
helt udenom elevers spisevaner, med mindre man har mistanke om, at de generelt
mistrives.
”Man risikerer, hvis
der eksempelvis spises på følelser, at forværre situationen, da øget
opmærksomhed om 'forkertheden' hos barnet, kan få barnet til at dulme
dette med endnu mere kage, eller hvad der nu skal til (…) please bland
jer udenom, med mindre I af fagpersoner ønskes inddraget”, lød det blandt andet
i vedkommendes Facebookopslag.
Den 36-årige lærer synes, det var et godt input, og hun
fortæller, at hun ikke havde tænkt så grundigt over, at det ville kunne gøre situationen
værre hos eleven, hvis eleven faktisk havde problemer med sine spisevaner.
”Jeg havde overvejet at spørge eleven, om hun virkelig
synes, det var nødvendigt med tre stykker kage på én dag, eller om hun havde
overvejet at spise frugt i stedet. Men det har jeg helt udelukket nu”.
Ekspert: Hjælp eleverne med at rydde ud i fordomme
For Sanne Lind hos Børns Vilkår er det vigtigt, at lærere hjælper elever med at rydde ud i fordomme om sundhed og krop. Hun skriver på mail:
"Når læreren er bekymret for et barn, som køber to stykker kage i kantinen, kan man starte med at forholde sig til, om det mon er ens egen norm og forståelse af sundhed og en sund krop, som gør, at man bliver bekymret, og hvad det egentlig er man bekymrer sig for hos barnet".
"Hvis man er bekymret for barnets trivsel, skal man naturligvis kontakte hjemmet og være nysgerrig på deres perspektiver på trivslen. Det er vigtigt, at kontakten til hjemmet er en åben og inkluderende dialog om, hvordan man sammen kan styrke barnets trivsel. Efterfølgende kan man undersøge, hvordan det barns generelle trivsel er. Er barnet en del af en tryg klassekultur, får barnet omsorg og gode rammer hjemme osv."
"Hvis barnet er i trivsel, så kan man tænke, at det bedste man kan vise barnet er, at man kan lide barnet lige nøjagtig, som barnet er og ikke i forhold til, hvordan barnet ser ud".
"Samfundet og mediebilledet bidrager til, at mange børn og unge har kropsidealer, som kan være svære at leve op til. Mange unge føler, at de skal se ud på en særlig måde for at være 'rigtige'".
"Sådan en samfundsnorm kan lærere og pædagoger være med til at bryde. Det kan man gøre ved at vise og tale ud fra et mangfoldigt perspektiv. At vise med materialer, at kroppen kan se ud på mange måder og italesætte, at der ikke er en rigtig og forkert måde at se ud på. Skolen har en vigtig opgave i at styrke børn og unges forhold til deres egen krop og fremme rummelighed overfor hinandens kroppe fremfor at fokusere på, at børn og unge skal undgå at blive tykke".
